Forvandl din søvn til et kunstværk – ny Iphone-app fra Accor

Hotelkæden Accor satser stort på søvn. Tidligere på året blev søvnrobotten, der tolker dit søvnmønster og overfører det til et kunstværk, lanceret på nogle udvalgte hoteller. Nu lanceres app'en, der gør det muligt for alle iPhone-brugere at nyde søvnkunst, uanset om de bor på Accors hoteller eller ej.

Hver morgen kan man på sin iPhone nyde et unikt kunstværk, som er baseret på, hvordan søvnen har været om natten. Ved at downloade den gratis app, SleepArt, der også fungerer som vækkeur, registreres dine bevægelser og lyd under søvnen og omdannes til et virtuelt kunstværk.

– Søvn er så vigtig for vores velbefindende, og som hotelkæde vil vi gerne have, at vores gæster får så meget som muligt ud af en nat hos os. Nu tilbyder vi alle, uanset om de er gæster hos os eller ej, at få et kunstværk baseret på deres søvn, siger Jan Birkelund fra Accor Hotels.

Undersøgelser viser, at 70 procent af verdens hotelgæster synes, at en god seng er den vigtigste faktor, når de vælger et økonomiklassehotel. Accor har derfor satset på et eksklusivt sengekoncept Sweet bedTM af Ibis. Det er første gang en hotelkæde har været med til at designe hele sengen. Mere end 100.000 senge vil blive udskiftet på Ibis frem til 2013.

Link appstore:
https://itunes.apple.com/us/app/ibis-sleep-art/id596404417?l=fr&ls=1&mt=8

Film om SleepArt:
http://www.youtube.com/watch?NR=1&feature=endscreen&v=CgH9zpAx-z4

Hvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Jan Birkelund
Salgschef Accor Norden
Tlf.: +46 (0)73-433 80 65
E-mail: jan.birkelund@accor.com

Om Accor
Accor, verdens førende hotelgruppe og markedsledende i Europa, findes i 92 lande med næsten 3.500 hoteller og 450.000 værelser. Accors brede udvalg af hotelkæder – Softel, Pullman, MGallery, Grand Mecure, Novotel, Suite Novotel, Mercure, Adagio, ibis, ibis Styles, ibis budget og hotelF1 – tilbyder alt fra budget til luksus. Med mere end 160.000 ansatte på Accors hoteller verden over tilbyder koncernen sine kunder og partnere næsten 45 års erfaring, viden og ekspertise.

www.accor.com | www.accorhotels.com

Abonner

Multimedia

Multimedia