Adelis erhverver den finske lavpriskæde Puuilo sammen med virksomhedens ledelse

Adelis Equity Partners Fund I (”Adelis”) har underskrevet aftale om at erhverve en majoritetspost i Puuilo Oy (”Puuilo”) fra en kapitalfond rådgivet af Sentica Partners (”Sentica”) og virksomhedens ledelse. Ledelsen fortsætter i deres nuværende roller i virksomheden og som en vigtig medejer.

Puuilo blev grundlagt i 1982 og er en af de førende lavpriskæder i Finland. Virksomheden har været i hurtig vækst og har i øjeblikket 15 butikker over hele Finland og en webbutik. Puuilo har et bredt produktsortiment, bestående af do-it-yourself/renoveringsrelaterede produkter, værktøj, biltilbehør samt have-, husdyrs- og husholdningsprodukter. Puuilo fokuserer hovedsageligt på gør-det-selv-folk og er kendt for sit brede sortiment og sine lave priser. Virksomheden omsætter for cirka €75 millioner og har 240 medarbejdere.

Vi er vokset meget de seneste år og har ekspanderet fra at være en lokal aktør til at blive en virksomhed med tilstedeværelse over hele Finland. Samarbejdet med Adelis er et naturligt næste skridt i vores udvikling. Adelis bliver en stærk sparringspartner for os og deres kompetencer inden for virksomhedsledelse bliver meget værdifuld for os, når vi fortsætter med at implementere vores vækststrategi. Vores mål er at fordoble antallet af butikker de nærmeste år. Næste butik bliver åbnet allerede i marts i Uleåborg”, siger Markku Tuomaala, administrerende direktør for Puuilo.

”Vi er meget imponeret over Puuilos udvikling og af det ledelsen har opnået. Finlands gør-det-selv-folk kan være sikre på at finde et meget bredt sortiment til utrolig konkurrencedygtige priser, når de besøger nogle af virksomhedens butikker. Vores plan er at give alle finner adgang til dette unikke koncept de nærmeste år. Puuilo passer godt til vores investeringskriterier, og vi ser frem til at udvikle selskabet sammen med virksomhedens ledelse,” siger Rasmus Molander, Adelis.

I forbindelse med transaktionen vil Tomas Franzén investere i virksomheden og indgå som bestyrelsesmedlem og rådgiver for ledelsen. Tomas Franzén har tidligere haft flere ledende stillinger i IKEA og har været administrerende direktør for Biltema og ÖoB.

Parterne er blevet enige om ikke at offentliggøre detaljerne for transaktionen, dog undtaget at erhvervelsen forudsætter godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

For yderligere information:

Markku Tuomaala, administrerende direktør, Puuilo, +358 40 540 56 70

Rasmus Molander, Adelis Equity Partners, +46 70 283 74 33

Om Puuilo

Puuilo er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 1982 som et tømrerværksted i Kajana i Finland. Virksomheden er en lavpriskæde med 15 butikker og en webbutik. Puuilos produktsortiment består af renoveringsrelaterede produkter, værktøj, biltilbehør og have-, husdyrs- og husholdningsprodukter. Virksomheden omsætter for cirka €75 millioner og har 240 medarbejdere. For yderligere information se www.puuilo.fi.

Om Adelis Equity Partners

Adelis er en aktiv investor og partner for værdiskabelse i små og mellemstore nordiske selskaber. Adelis blev etableret i 2012 med målet om at blive den førende kapitalfond med fokus på investeringer i mellemstore virksomheder i Norden. Adelis´ medarbejdere har lang erfaring med investeringer, har foretaget over 50 virksomhedsopkøb og været aktive i flere end 50 bestyrelser i mellemstore virksomheder. Vores nuværende fond er på SEK 3,7 milliarder. Besøg www.adelisequity.com for yderligere information.

Abonner

Dokumenter og links