Adelis investerer i den finske healthcare-virksomhed Med Group sammen med stifterne og ledelsen

Adelis Equity Partners Fund I (“Adelis”) har indgået en købsaftale om køb af en majoritetspost i Med Group Oy (”Med Group”) fra Terveysrahasto Oy og selskabets to stiftere, Kustaa Piha og Ali Omar. Stifterne fortsætter i deres nuværende roller som henholdsvis CEO og co-CEO, og vil sammen med den øvrige ledelse fortsat eje en betydelig del af selskabet.

Med Group blev stiftet i 2007, og er et af de hurtigst voksende selskaber inden for sundhedsydelser i Finland. Selskabet servicerer den offentlige sektor såvel som individuelle kunder i hele Finland. Selskabet gik ind på markedet for ambulanceydelser i 2007, læge- og tandlægeydelser i 2008, hjemmepleje og hjemmehjælp i 2009 og privat tandpleje i 2011. Med Group's omsætning er steget fra 5 millioner euro til 50 millioner euro i løbet af Terveysrahasto’s ejerskab, og selskabet beskæftiger ca. 800 ansatte.

”Ændringen i ejerskabet er et naturligt skridt i udviklingen af Med Group. Adelis er fast besluttet på at understøtte Med Group’s vækststrategi med særligt fokus på servicekvalitet, medarbejdertilfredshed og udbud af nye innovative koncepter inden for området for sundhedsydelser. Det finske sundhedssystem er i dag primært fokuseret på tilgængeligt personale og omkostninger. På trods af dette, vil vi fortsætte med proaktivt at udvikle måden, hvorpå vi skaber service forbedringer og kvalitet, da vi er overbeviste om, at dette kan betale sig på lang sigt. Adelis vil være en stærk partner, når vi påbegynder denne rejse”, siger Med Group’s CEO, Kustaa Piha.

”Vi synes muligheden for at bidrage til løsningen af de udfordringer, som de finske healthcare- og plejesektorer står over for, er rigtig spændende. Med dets stærke ledelse og service-kultur, har Med Group en meget stærk platform til løsning af dette. Vi ser vækstmuligheder i alle selskabets forretningsområder, og særligt mulighederne inden for områderne tandpleje og hjemmepleje & hjemmehjælp, synes vi, er særdeles interessante”, siger Rasmus Molander fra Adelis.

Som en del af transaktionen investerer Per Båtelson i selskabet, og indtræder som bestyrelsesmedlem og rådgiver til ledelsen. Per er stifter af og tidligere CEO for Capio og Global Health Partner, bestyrelsesformand for Karolinska Universitetshospital og Humana, og bestyrelsesmedlem i Oriola-KD og Unilabs. ”Per har været en foregangsmand i opbygningen af højtydende og kvalitetsfokuserede sundhedsvirksomheder i de sidste 25 år, og vi er sikre på, at hans know-how, erfaring og netværk vil blive uvurderlige i Med Groups næste udviklingsfase”, siger Rasmus Molander.

Parterne har aftalt at holde købsprisen fortrolig. Adelis blev rådgivet af KPMG og Dittmar & Indrenius. Sælgerne blev rådgivet af Handelsbanken Capital Markets, Deloitte og Borenius.

For yderligere information, kontakt venligst

Kustaa Piha, CEO, Med Group, (+358 50 359 6835)

Rasmus Molander, Adelis Equity Partners, (+46 70 823 7433)

Om Med Group

Med Group er et finsk healthcare-selskab, som arbejder på at forbedre kvaliteten, funktionaliteten og effektiviteten af sundhedsydelser. Som partner til den offentlige sektor bidrager Med Group til at sørge for, at lige sundhedsydelser er tilgængelige for alle. Med Group’s primære forretningsområder består af ambulanceydelser, medicinske ydelser, tandpleje, hjemmepleje og hjemmehjælp. Selskabet beskæftiger omkring 800 ansatte og har en estimeret omsætning på 50 millioner euro. Besøg http://www.medgroup.fi for yderligere information.

Om Adelis Equity Partners

Adelis er en aktiv investor og partner for værdiskabelse i små og mellemstore nordiske selskaber. Adelis blev etableret i 2012 med målet om at blive den førende kapitalfond med fokus på investeringer i mellemstore virksomheder i Norden. Adelis´ medarbejdere har sammenlagt 85 års erfaring med investeringer, har foretaget over 50 virksomhedsopkøb og været aktive i flere end 50 bestyrelser i mellemstore virksomheder. Vores nuværende fond er på SEK 3,7 milliarder. Besøg www.adelisequity.com for yderligere information.

Abonner

Dokumenter og links