Agria Dyreforsikring er ny hovedsponsor for Dansk Ride Forbund

Dansk Ride Forbund og Agria Dyreforsikring indgår fra 1. marts 2017 i et nyt samarbejde, hvor Agria Dyreforsikring bliver hovedsponsor for Dansk Ride Forbund de kommende fem år. I forbindelse med samarbejdet tilbyder Agria Dyreforsikring alle, der er medlem af en rideklub under Dansk Ride Forbund, 10 procent rabat på hesteforsikringer. 

Specialister i forsikring af dyr
Agria Dyreforsikring har siden 2011 forsikret kæledyr i Danmark, men er ny på det danske forsikringsmarked i forhold til hesteforsikring. Agria har dog stor viden og ekspertise fra det svenske marked, hvor selskabet har forsikret heste siden 1890,  og den viden vil fremadrettet komme de danske hesteejere til gode.

”Vi vil gerne støtte op om ridesporten, og vi ser frem til et godt samarbejde med Dansk Rideforbund, til gavn for de danske ryttere,” siger Sonja Karaoglan, direktør for Agria Dyreforsikring.

Agria Dyreforsikring tilbyder en bred vifte af hesteforsikringer: ansvars-, syge-, livs-, uanvendelighedsforsikringer og forskellige tillægsforsikringer som genoptræning og skjulte fejl. Agria tilbyder også en veteranforsikring, der er udviklet specielt til heste, der ved nytegning er 16 år eller ældre.

Rabat til medlemmer af rideklubber
Har du hest, så ved du også, hvor vigtig din hesteforsikring er, hvis hesten kommer til skade eller ligefrem må aflives. Det nye samarbejde mellem Dansk Ride Forbund og Agria Dyreforsikring betyder, at du som hesteejer kan få 10 procent rabat på forsikringen af din hest, hvis du er medlem af en rideklub under Dansk Ride Forbund.

”Vi er meget glade for aftalen med Agria Dyreforsikring, og vi ser frem til et godt samarbejde over de næste fem år. Det er både spændende og fordrende, at vi kan indgå i aftaler, der på denne måde kan komme vores medlemmer til gode, og det, at Agria er specialist i netop hesteforsikring, vil være til gavn for hele den danske hestesektor,” siger Lars Moss, kommerciel chef i Dansk Ride Forbund.

Om Agria
Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring) i Sverige. Forsikringsselskabet er specialiseret inden for forsikring af hund, kat og hest og har i mange år arbejdet specifikt med at forsikre folks kæreste eje – deres dyr. Agria Dyreforsikring er Nordens største dyreforsikringsselskab. Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland og England. Hos Agria Dyreforsikring banker hjertet for dyrene, og selskabet afsætter hvert år en del af præmieindtægten til veterinærmedicinsk forskning. På den måde hjælper Agria til med at udvikle veterinærplejen - og er dermed med til at forbedre dyrenes liv på en anden måde.  Læs mere om forskningsfonden på Agrias hjemmeside .

Agria Dyreforsikring står også bag kåringen af Danmarks Dyrehelt. En årligt tilbagevendende konkurrence, hvor ejerne har mulighed for at nominere deres dyr på baggrund af den forskel, de gør i deres menneskers liv. Danmarks Dyrehelt udnævnes i efteråret i samarbejde med førende dyreorganisationer i Danmark. Hele Danmarks Dyrehelt 2016 blev den islandske hest Abel, der hver dag hjælper sin ejer med at forbedre hendes fysik, da hun er spastisk lammet.

Kontakt
Ved spørgsmål til forsikringer med mere kan du sende en mail til hest@agria.dk
Ved indgåelse af forsikringsaftale skal du huske at oplyse, at du er medlem af en klub under Dansk Ride Forbund.

Læs mere om Agria Dyreforsikring

Kontakt
Direktør Sonja Karaoglan er Agrias pressetalsperson i Danmark.

Hun kan kontaktes på 23 60 31 61 eller sonja.karaoglan@agria.dk.

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Om os

Agria Dyreforsikring. Agria er Nordens største dyreforsikringsselskab. Agria Dyreforsikring, er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år og har et tæt samarbejde med dyreejerorganisationer og dyrlæger i hele Danmark. De fleste medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle og skabe fokus på dyrehold, dyresport og dyresundhed. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringsløsninger til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Vi er meget glade for aftalen med Agria Dyreforsikring, og vi ser frem til et godt samarbejde over de næste fem år. Det er både spændende og fordrende, at vi kan indgå i aftaler, der på denne måde kan komme vores medlemmer til gode, og det, at Agria er specialist i netop hesteforsikring, vil være til gavn for hele den danske hestesektor.
Lars Moss, kommerciel chef i Dansk Ride Forbund.