Dansk forsker vil undersøge hundes “pain face”

Det er ikke altid til at se på hunden, at den har smerter. Dansk dyrlæge håber, at hun med nyt forskningsprojekt kan kortlægge hundes “pain face”. Det skal hjælpe hundeejere med at forstå hundens signaler, når den har ondt.

Hvis hunden er mindre aktiv end vanligt, halter eller stopper med at spise, er det ofte et tegn på, at den ikke har det godt. Det er signaler, som de fleste hundeejere kender til og reagerer på. Men hunde kan ligesom mennesker have smerter uden at vise tydelige tegn på det. Det forklarer dyrlæge Karina Bech Gleerup. Hun har i samarbejde med professor i dyreadfærd, Björn Forkman fra KU, og med midler fra Agria Dyreforsikrings Forskningsfond sat sig for at undersøge, hvilke signaler hunden sender med ansigtet, når den har ondt, et såkaldt “pain face”:

“Et pain face er en bestemt mimik hos dyr, som er tegn på, at dyret har smerter. Kan man kortlægge de træk i ansigtet, som udgør et pain face hos hunde, så hjælper man hundeejere og ikke mindst de hunde, som potentielt set kan blive skånet fra lange perioder med smerter,” siger Karina Bech Gleerup om intentionen med projektet.

Sidste år præsenterede Karina Bech Gleerup resultaterne af et lignende forskningsprojekt, som handlede om pain face hos heste. Resultaterne viste, at der er fem konkrete ændringer i hestens ansigtsmimik, når den har smerter. Projektet om pain face hos heste har bidraget til, at flere hesteejere opdager smerter i tide. Karina Bech Gleerup håber, at det nye projekt vil hjælpe hundeejerne på samme måde som hesteejerne:

“Jeg har modtaget rigtig god feedback siden mit første projekt. Mange hesteejere har fortalt mig, at de har brugt metoden til at vurdere, om deres hest skal til dyrlægen. Det har bidraget til, at smertefulde lidelser er opdaget i tide,” fortæller Karina Bech Gleerup.

Ifølge Karina Bech Gleerup er der store ligheder mellem dyr, når det kommer til udtrykket af smerter i et pain face. Hun forventer derfor, at det vil være muligt at kortlægge hundens pain face, og hun forventer også, at der vil være ligheder mellem heste og hundes pain face.

Karina Bech Gleerup regner med, at hun kan præsentere resultater af sit forskningsprojekt i 2019.

DR Viden præsenterede i 2017 de fem tegn, der tilsammen udgør hestens pain face: Se de fem tegn

Agria Dyreforsikrings Forskningsfond har igen i år uddelt forskningsmidler - knap seks millioner kroner - sammen med Svensk Kennel Klubs Forskningsfond. Midlerne går til forskningsprojekter om kæledyr i Norden, og 23 projekter har modtaget støtte. Se alle projekterne via Agria Dyreforsikrings hjemmeside.

Kontakt
Tine Antvorskov, Direktør Agria Dyreforsikring
( 45) 40 81 38 25 // tine.antvorskov@agria.dk

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 128 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Tags:

Om os

Agria Dyreforsikring. Agria er Nordens største dyreforsikringsselskab. Agria Dyreforsikring, er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år og har et tæt samarbejde med dyreejerorganisationer og dyrlæger i hele Danmark. De fleste medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle og skabe fokus på dyrehold, dyresport og dyresundhed. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringsløsninger til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Abonner

Multimedia

Multimedia