Flere katte forsikres mod sygdom og skader

Et stigende antal katteejere tegner en sygeforsikring til deres kat. Forsikringen dækker, hvis katten bliver syg eller kommer til skade. Men kattene er stadig meget underforsikrede i forhold til hunde. Det viser en undersøgelse fra Agria Dyreforsikring.

Katten er det mest udbredte kæledyr i Danmark. Men selvom mange familier holder af og passer på deres kat, så lever mange katte et udsat liv. Uønskede katte dumpes, killinger slås ihjel, og de fleste katte er hverken øre- eller chipmærkede.

I øjeblikket sætter førende dyreværnsorganisationer i Danmark fokus på kattenes lave status og opfordrer katteejerne til at tage ansvar.

En undersøgelse fra YouGov på vegne af Agria Dyreforsikring viser, at et stigende antal katteejere tænker langsigtet og tegner en sygeforsikring til deres kat.

11 procent af de danske katte er i dag sikret af en sygeforsikring, der dækker, hvis katten kommer til skade eller bliver syg. I 2014 viste en lignende YouGov-undersøgelse, at knap 10 procent af de danske katte var sygeforsikrede.

“Vi ser en stigning i antallet af sygeforsikrede katte, men udviklingen går stadig alt for langsomt. Den ene procents stigning betyder dog, at knap 7.000 flere katte nu har en sygeforsikring, og for den enkelte kat, kan det betyde forskellen mellem liv og død. Mange syge katte bliver hvert år aflivet, selvom de kunne være blevet behandlet ved dyrlægen,” siger Sonja Karaoglan, der er direktør i Agria Dyreforsikring.

Hun er enig i, at kattenes lave status skal højnes. Sonja Karaoglan mener, der skal en mentalitetsændring til, så kæledyrsejerne behandler deres katte og hunde lige godt.

Undersøgelsen fra YouGov viser, at 39 procent af de danske hunde er dækket af en sygeforsikring.

Det er ”ikke nødvendigt” er i undersøgelsen den primære grund til, at katteejere ikke tegner en sygeforsikring til deres kat. Og næsten hver fjerde svarer, at de ikke vidste, det er muligt at få en sygeforsikring til sin kat, så det handler også om kendskabet til muligheden, påpeger Sonja Karaoglan.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov på vegne af Agria Dyreforsikring. Der er i alt gennemført 1.007 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, som har hund, kat eller hest, i perioden den 18. – 21. marts 2016.

Kontakt
Direktør Sonja Karaoglan er Agrias pressetalsperson i Danmark.

Hun kan kontaktes på 23 60 31 61 eller sonja.karaoglan@agria.dk.

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Tags:

Om os

Agria Dyreforsikring. Agria er Nordens største dyreforsikringsselskab. Agria Dyreforsikring, er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år og har et tæt samarbejde med dyreejerorganisationer og dyrlæger i hele Danmark. De fleste medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle og skabe fokus på dyrehold, dyresport og dyresundhed. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringsløsninger til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Abonner

Multimedia

Multimedia