Frost og kulde er farligt for din kat: du skal give den mulighed for at komme indenfor

Report this content

Nu hvor kulden ser ud til at bide kulden sig fast i Danmark, skal du være ekstra opmærksom på din udekat. De ønsker nemlig ofte at gå ud, selv når der er sne og kulde, og det kan føre til forfrysningsskader. 


En kat går sine egne veje - men om vinteren er det en god idé, at katteejere holder ekstra øje med deres firbenede ven og sørger for, at den kommer ind igen, så katten ikke får forfrysninger.

Frostvejret ser ud til at bide sig fast i Danmark i det næste stykke tid, og det danske vintervejr kan være direkte farligt for katte.

“Katte som ikke har mulighed for at komme ind og varme sig med jævne mellemrum kan få forfrysninger udsatte steder på kroppen som eksempelvis ører, halespids og poter. Det er derfor ikke en god idé at lade katten være udenfor hele dagen, mens man er på arbejde. Eller hele natten, mens man selv sover. Katten skal have mulighed for at få ly for kulde, regn og blæst,” siger Sonja Karaoglan, direktør i Agria Dyreforsikring.

Det våde vintervejr er især farligt for katte med tynd pels, da de har svært ved at danne nok kropsvarme til at tørre pelsen. Også mindre katteracer og kronisk syge katte er ekstra udsatte om vinteren.

“Hvis katten lider af diabetes, nyresygdomme eller har et svagt hjerte har den endnu sværere ved selv at regulere sin kropsvarme,” siger Sonja Karaoglan.

Hun understreger, at man gerne må lukke katten ud om vinteren, selvom det er minusgrader, men det er vigtigt, at man også sørger for at lukke den ind igen. Hver vinter behandler danske dyrlæge katte, der er blevet syge i kulden. Det drejer sig eksempelvis om hypotermi (nedkøling), urinvejsinfektion eller forfrysninger på poterne.

Lav en lun plads i garagen

Hvis man ikke har installeret en kattelem, er det vigtigt, katten kan finde et lunt leje uden for huset.

“Det er en god idé at stille en kurv med varme tæpper eller en flamingokasse med halm udenfor - eksempelvis i en carport eller et skur. Så har den et varmt sted at vente på at blive lukket ind i huset. Man skal bare huske, at kurven skal stå i læ, og at den ikke skal stå på jordoverfladen, men på en palle, en kasse eller lignende,” siger Agria Dyreforsikrings direktør.

Gnub ikke katten varm

Hvis din kat har været udenfor i frostvejr længe, og du har mistanke om, at den har forfrysninger, er det vigtigt ikke at gnide den skadede kropsdel. Katten skal have varmen igen i sit eget tempo i rumtemperatur - gerne under et tæppe. Meget små katte kan man varme under sin skjorte. Kontakt dyrlægen, hvis kattens almentilstand er påvirket.

Fem vinterråd til katteejere

● Pas på med at lukke katten ud, når det regner, blæser kraftigt eller sner.

● Tjek ører, poter, snude og halespids for forfrysninger.

● Smør kattelemmen - så du er sikker på, at katten kan komme ind, når du ikke er hjemme.

● Lav et lunt udendørs opholdssted til katten.

● Giv eventuelt foder med ekstra kalorier - spørg din dyrlæge til råds.

● Giv din kat et dyrlægetjek - kan den klare kulden?

Kontakt
Direktør Sonja Karaoglan er Agrias pressetalsperson i Danmark.

Hun kan kontaktes på 23 60 31 61 eller sonja.karaoglan@agria.dk.

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer. Fra 1. januar 2017 tilbyder vi også hesteforsikringer.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia