Nu skal Danmarks Dyrehelt 2017 findes

De kommende uger kan danske kæledyrsejere indstille deres kæledyr til at blive Danmarks Dyrehelt 2017. Agria Dyreforsikring er igen i år på udkig efter hunde, heste, katte, kaniner og alle andre kæledyr, som har gjort noget ekstraordinært for deres ejer. I dag skydes konkurrencen i gang i Jylland.

De er vores venner, de er medlemmer af familien, de er helte. Kæledyrene skal endnu engang hyldes, når Agria Dyreforsikring sammen med førende dyreorganisationer kårer Danmarks Dyrehelt 2017.

I dag skydes konkurrencen i gang i Jylland, hvor den første ud af tre regionale vindere skal findes. Alle kæledyrsejere kan fra i dag og to uger frem indstille kæledyr, som er helte i hverdagen. De mange gode historier vil blive indsamlet, og den regionale, jyske vinder kåres i uge 40. Derfra går turen til Fyn og Sjælland samt ørene, og den endelige vinder af Danmarks Dyrehelt 2017 kåres i uge 43.

Kampagnen “Danmarks Dyrehelt” er sat i verden for at hylde danske kæledyr for den glæde, de spreder i hverdagen, trofastheden og deres evne til ekstraordinære heltegerninger. Hesten Abel fra Langeskov på Østfyn vandt sidste år titlen. Abel er årsag til, at Cecilia Rosell, der er spastisk lammet og tidligere bundet til en kørestol, nu kan gå. I 2015 blev servicehunden Mocca udråbt som hele Danmarks Dyrehelt. Den sorte labrador er en uundværlig hjælper for sin ejer Christina Davidsen fra Rødovre, der har knogleskørhed og sidder i kørestol. Hvem skal vinde i 2017?

Sonja Karaoglan er direktør i Agria Dyreforsikring, og hun slår fast, at alle kæledyr kan blive Danmarks Dyrehelt 2017:

“Alle kæledyr har en chance for at vinde. Hvert år bliver vi overvældet af de mange historier om dyrehelte, som findes i Danmark, og vi håber, at vi endnu engang kan præsentere og hylde så mange af disse kæledyr som muligt. Så er dit dyr din personlige helt i hverdagen, så håber jeg, du vil dele jeres fælles historie med os.”

Ud af de mange indsendte historier vælger Agria Dyreforsikring en vinder i hver region, som derfra går i finalen om at blive hele Danmarks Dyrehelt 2017. Et kvalificeret dommerpanel bestående af dyreeksperter og dyreelskere hjælper til med udvælgelsen. Cecilie Rosell, som indstillede sidste års vinder, hesten Abel, er med i dommerpanelet, og det er dyrlæge og blogger Lise Rovsing også.

Deltag i konkurrencen her: https://dyrehelt2017.pgtb.me/8kvHnC#&gid=1&pid=1

De lokale vindere præmieres hver med 5.000 kroner og den samlede vinder med 20.000 kroner. Alle pengepræmier skal doneres til dyrevelgørenhed.

Tidsplan for Danmarks Dyrehelt 2017

  • Jysk vinder kåres i uge 40

  • Fynsk vinder kåres i uge 41

  • Vinder fra Sjælland og øerne kåres i uge 42

  • Danmarks Dyrehelt 2017 kåres i uge 43

Dommerpanel

  • Dyrenes Beskyttelse - Chefkonsulent for familiedyr Jens Jokumsen

  • Dansk Kennel Klub - Adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen

  • Dyreklinikken Artemis – Dyrlæge Lise Rovsing

  • Jydsk Racekatte Klub - Susanne Wehnert
  • OL-rytter - Lisbet Seierskilde
  • Jydsk Racekatte Klub - Susanne Wehnert
  • Sidste års vinder - Pararytter Cecilia Rosell
  • Agria Dyreforsikring - Sonja Karaoglan

Ugepræmier

  • 5.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed

  • Et års sygeforsikring til kæledyret

  • Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 500 kroner

Den store hovedpræmie

  • 20.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed

  • Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 1.000 kroner

  • Fotosession for Danmarks Dyrehelt og ejer med professionel fotograf

Kontakt
Direktør Sonja Karaoglan er Agrias pressetalsperson i Danmark.

Hun kan kontaktes på 23 60 31 61 eller sonja.karaoglan@agria.dk.

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Tags:

Om os

Agria Dyreforsikring. Agria er Nordens største dyreforsikringsselskab. Agria Dyreforsikring, er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år og har et tæt samarbejde med dyreejerorganisationer og dyrlæger i hele Danmark. De fleste medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle og skabe fokus på dyrehold, dyresport og dyresundhed. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringsløsninger til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Abonner

Multimedia

Multimedia