Sommeren kan være farlig for din hundehvalp

Næsten 40% af de indberettede skader hos Agria Dyreforsikring kommer fra hvalpe, og om sommeren stiger dette tal. Sommeren byder nemlig på ekstra mange farer for nyfødte hvalpe, også fordi det hele er nyt for deres ejere.

Danskerne er store hundeelskere, og hvert år registreres 70.000 nye hvalpe i Danmark. Men en del tror fejlagtigt, at hvis de køber den lovpligtige ansvarsforsikring, så er deres hvalp dækket i tilfælde af ulykker. Men sådan forholder det sig ikke. Mange nyudklækkede hundeejere har ikke sat sig ordentligt ind i forsikringsbetingelserne, og kan hurtigt stå i en svær situation, når familiens nye hvalp ender på dyrlægens operationsbord uden en sygeforsikring.

Agrias dyrlæge konsulent Lene K. Jørgensen har samlet en liste med de 8 mest almindelige sommerfarer som du skal være opmærksom på i sommerperioden:

1) Dehydrering, hedeslag og køresyge på bagsædet af bilen

Temperaturen i en bil kan stige hurtigt til omkring 85 grader – især hvis bilen står i solen, men temperaturen kan også stige faretruende, selvom den står i skyggen med åbne vinduer, og det kun er 20 grader uden for. Det er livsfarligt, hvis en hund hurtigt bliver overophedet og mister bevidstheden.

Agrias dyrlæge: Efterlad aldrig hunden i en bil der står i solen. Det er heller ikke altid en god ide, at tage hunden med på stranden i fuld sol. Hvis hunden rammes af hedeslag, er det første man skal gøre at sænke kropstemperaturen. Læg våde håndklæder på hunden som du gør våde med cirka tyve grader varmt vand, ikke iskoldt - alternativt stil hunden i vandet. Hoved, poter, mave og lyske er de meste effektive steder på kroppen til nedkøling.

2) Flåtfeber fra flåter der sidder for lang tid

Flåter kan smitte hunden med eksempelvis borrelia og anaplasmose. Eftersom det tager et par dage før smitten overføres fra flåten til hunden, kan man i de fleste tilfælde undgå smitte ved at fjerne evt. flåter hver dag. Symptomer på flåtbårne sygdomme er halthed, feber, træthed, nedsat appetit og uvillighed mod at bevæge sig. Op til 90 procent af borrelia-smittede hunde udvikler dog aldrig nogen symptomer.

Agrias dyrlæge: Vi anbefaler at anvende et forebyggende middel mod flåter. Man kan købe gode produkter på apoteket eller hos dyrlægen, der holder flåterne væk; spray, halsbånd eller såkaldte spot-on præparater. Gør det også til en rutine at kontrollere hundens pels, og fjerne evt. flåter med det samme.

3) Solskoldet efter for mange timer i solen

Hunde kan også blive solskoldede og har brug for beskyttelse fra solens UV-stråler. Solskader kan føre til hudforandringer. Hunde med hvid pels bliver nemmere solbrændte end dyr med mørkere pels. Solskoldning på dyr viser sig på samme måde som os mennesker – huden bliver rød og svier.

Agrias dyrlæge: Vær sikker på at din hund altid har mulighed for at lægge sig i skyggen og køle af. For at forhindre at hunden bliver solskoldet, kan du anvende solcreme på særligt udsatte steder, som ører, næse, mave og pung, hvor risikoen for at blive skoldet er størst. Er din hund blevet skoldet, kan du benytte kølige omslag som lindring

4) Algeforgiftning efter en svømmetur i havet

Er hunden urolig, ryster den, kaster op og slingrer efter en tur til stranden? Det kan være tegn på algeforgiftning . Algefyldt vand er meget farligt for hunden, og hvis den får algetoxiner i sig kan det i værste fald gøre, at den dør inden for få timer.

Agrias dyrlæge: Lad aldrig hunden bade i algefyldt vand. Har den allerede gjort det, bør du forhindre at den slikker pelsen, og skylle den ren hurtigst muligt. Symptomerne på algeforgiftning kommer hurtigt, nogen gange allerede inden for 30 minutter. Hunden bliver urolig, begynder at sitre og kaster op. Hunden skal til dyrlægen med det samme!

5) Fugteksem efter for mange timer i vandet

Mange hunde elsker vand. Men hvis hunden hele tiden er fugtig, kan det bidrage til at hunden rammes af hudsygdommen fugteksem nogle gange kaldet ”hot spot”.

Agrias dyrlæge: For at forhindre fugteksem bør du tørre hunden grundigt efter den har badet. Det kan også være godt at skylle pelsen med varmt rent vand inden, du tørrer den. Sørg også for at tørre hunden, når den har været ude i regnvejr. Fugteksem kan evt. behandles ved at barbere både det smittede område, og et stykke omkring det, vaske med klorhexidin og smøre med et desinficerende middel et par gange om dagen. Søg dyrlæge, hvis det ikke bedres meget hurtigt.

6) Grill rester såsom ben fra fisk og dyr samt træspyd

Efterladte madrester kan få uønskede konsekvenser for en lækkersulten hund. Tilberedte fugle-, flæsk- og fiskeben kan splintres til meget skarpe stykker i mavesækken eller sætte sig fast i ganen eller spiserøret. Symptom på at hunden har spist noget den ikke kan tåle er, at den begynder at kaste op, drikke og spise dårligt og har svært ved at komme af med afføringen.

Agrias dyrlæge: Giv ikke din hund grillrester, specielt ikke dem der indeholder ben. Majskolber er populære at grille, men slet ikke gode for hunden. De kan sætte sig som en prop i tarmen, og så er operation den eneste måde at redde hunden på. Smid skrald væk med det samme, så det er uden for hundens rækkevidde.

7) Hugormebid som kan være meget farlige

Hugormebid kan være meget farligt for hunden, alt efter mængden af gift der bliver sprøjtet ind. Giften angriber blodceller og kropsvæv, påvirker hjertet og skader nyrer og lever. Symptomerne på hugormebid er, at den kropsdel der er blevet bidt, hæver efter et stykke tid, hunden bliver træt og har ondt.

Agrias dyrlæge: Vær ekstra opmærksom på hunden under ture i skoven og hvis du befinder dig i et område, hvor hugorme er almindelige, eksempelvis i Sverige. Bliver hunden bidt skal du holde den i ro, helst bære den og tage til dyrlægen så hurtigt som muligt.

8) Hvepse og bistik der kan medføre en allergisk reaktion  

Et enkelt hvepse- eller bistik er som regel ufarligt. Bliver hunden angrebet af aggressive gedehamse, kan den blive dårlig, selvom den normalt ikke reagerer på et enkelt stik. I nogle tilfælde kan hunden få en allergisk reaktion og hvis det bliver alvorligt kan der være behov for dyrlægehjælp.

Agrias dyrlæge: Hvis du kan se at brodden sidder i huden, skal du forsøge at fjerne den, men uden at trykke. Kulde kan nogen gange lindre den værste smerte og afhjælpe hævelsen, evt. med et køleelement viklet ind i et håndklæde. Kortisonsalve kan også anvendes som smertelindring, efter aftale med dyrlæge.

De nævnte ulykker gælder også for voksne hunde, men risikoen er markant højere for hvalpe, og hver fjerde hvalp ender hos dyrlægen inden den er fyldt et år. Alt for mange hundeejere hører først om muligheden for sygeforsikring, når det er for sent, og familiens nye hvalp allerede ligger på operationsbordet. “ Som dyrlæger kan vi så meget i dag - men det er ofte forsikringer der afgør, om folk tør, at lade os redde liv uden at sætte et økonomisk loft ”, udtaler dyrlæge dyrlæge Lene K. Jørgensen fra Agria Dyreforsikring.

Fakta

  • Danskerne er glade for hunde. Hvert år registreres 70.000 nye hunde i Danmark

  • I Danmark er kun 4 ud af 10 hunde sygeforsikret hvorimod tallet er 8 ud af 10 i Sverige

Kontakt
Sonja Karaoglan, Country manager Agria Dyreforsikring
( 45) 23 60 31 61 // sonja.karaoglan@agria.dk

Hos Agria Dyreforsikring, specialist i dyreforsikringer, er de fleste medarbejdere dyreejere. Sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Selskabet blev grundlagt i Sverige i 1890 og er i dag repræsenteret i de nordiske lande. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel kaniner, ildere og papegøjer .

Tags:

Om os

Agria Dyreforsikring. Agria er Nordens største dyreforsikringsselskab. Agria Dyreforsikring, er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år og har et tæt samarbejde med dyreejerorganisationer og dyrlæger i hele Danmark. De fleste medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle og skabe fokus på dyrehold, dyresport og dyresundhed. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringsløsninger til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Abonner

Dokumenter og links