Kendt Ishøj advokat i ny alliance i hele Hovedstadsregionen

Advokaterne Anne-Marie og Birgitte Harring-Lund fra Ishøj står sammen med 11 advokatvirksomheder bag lanceringen af Alliance Advokater, som er en forening for uafhængige advokater i Hovedstadsregionen.

”Vi sætter en ære i at tilpasse vores rådgivning den enkelte klient”, fortæller Birgitte Harring-Lund, Alliance Advokater Ishøj. Hun var tidligere en del af Ret & Råd, men har valgt at satse på et mere lokalt og regionalt fokus.

Foreningen Alliance Advokater er lokalt og regionalt forankret, og de enkelte advokater må ikke være en del af en kæde eller koncern. Foreningens mantra er, at det skal være nemt og enkelt at få bistand fra en advokat. Samtidig skal den lokale advokat  kunne tilbyde rådgivning inden for en lang række juridiske fagområder, og det får klienten sikkerhed for via netværket. Når en klient vælger et medlem af Alliance Advokater som rådgiver, får klienten samtidig sikkerhed for, at foreningen står bag den enkelte advokat, fx ved sygdom, spidsbelastning e.l.

”For mig er det vigtigt at være nærværende og let tilgængelig for mine klienter. Mit liv som advokat har vist mig, hvor vigtigt det er at være en del af livet i lokalområdet”, siger Birgitte Harring-Lund, Alliance Advokater Ishøj . Virksomheden har været aktiv i Ishøj i 18 år indenfor privatret, bolig og ejendomsområdet og er specialiseret i Mediation (konfliktløsning).

”Her i området taler både privatpersoner og virksomheder sammen, og er der brug for en advokat, så hjælper man hinanden med et navn eller et telefonnummer.

Det giver tryghed, og det er nemmere at fremlægge sin sag til et menneske, som ikke blot kan sin jura, men også har indsigt i de forhold, som gør sig gældende i det område, hvor klienten bor eller driver virksomhed”, forklarer Ishøjadvokaten.

Alliance Advokater består i dag af 11 uafhængige advokatvirksomheder, som har det til fælles, at de alle er mindre og mellemstore virksomheder, som er placeret i Hovedstadsregionen.

Birgitte Harring-Lund
bhl@alliance2635.dk
tlf. 43536080

Alliance Advokater Ishøj er et serviceorienteret advokatfirma med 2 specialiserede advokater, der begge sætter fokus på god juridisk rådgivning. 

Alliance Advokater Ishøjs to advokater Birgitte Harring-Lund og Anne-Marie Harring-Lund har specialiseret sig inden for det privatretlige område.  Begge advokater er uddannede mediatorer, og advokat Birgitte Harring-Lund er udpeget  som retsmægler ved retten i Glostrup, Retten på Frederiksberg og Østre Landsret.

Tags:

Om os

Alliance Advokater Ishøj er et serviceorienteret advokatfirma med 2 specialiserede advokater, der begge sætter fokus på god juridisk rådgivning. Alliance Advokater Ishøj rådgiver hovedsageligt om: - arvesager, behandling af dødsboer, herunder udarbejdelse af boets åbningsstatus og boopgørelse samt bistand til arvinger i dødsboer, udarbejdelse af testamenter og ægtepagter, familielån og gaveafgifter,- rådgivning i forbindelse med separation og skilsmisse, herunder udarbejdelse af bodelingsaftale og boopgørelse mv.,- rådgivning af ugifte samlevende,- rådgivning i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, herunder bl. a. deltagelse i møde i Statsforvaltningen og gennemførelse af sager for retten,bistand i sager om tvangsanbringelser,- køb fast ejendom, herunder specielt bistand til boligkøb, bl.a køb af hus, ejerlejlighed, andelslejlighed og sommerhus, herunder forhandlinger om købspris, gennemgang af købsaftale, finansiering, samejekontrakt, udarbejdelse af eventuel lejekontrakt mv.,- mediation. Begge advokater er uddannede mediatorer, og advokat Birgitte Harring-Lund er udpeget som retsmægler ved retten i Glostrup, Retten på Frederiksberg og Østre Landsret.

Abonner

Multimedia

Multimedia