Alliance Advokater udskriver kompetence- og samarbejdspris

Jagten på kandidater til Alliance Advokaters prisuddeling er gået ind. Til maj uddeler Alliance Advokater flere end 50.000 kr. som påskønnelse til foreningslivet i hovedstadsregionen.

”Foreninger spiller en stor og afgørende rolle for udvikling og trivsel i lokalområdet. Alliance Advokater har også et lokalt udspring i hovedstadsregionen, og vi vil gerne vise vores anerkendelse og påskønnelse over for personer og grupper, der har opnået eller stræber efter at opnå noget særligt inden for deres felt”, fortæller formanden for Alliance Advokater, Lisbeth Egede Andersson.

Alle kan søge både enkelte personer, grupper, foreninger og hold. Der uddeles i alt 11 priser fra 3.000 kr. til 15.000 kr., og der kan indstilles kandidater til kompetence- og samarbejdspriserne helt frem til den 29. april 2016. Foreningerne i hovedstadsregionen modtager netop nu invitation med opfordring til at indstille kandidater til kompetence- og samarbejdsprisen.

Kompetence og samarbejde hyldes

Priserne gives fx til enkelte personer, idrætsudøvere, musikere eller spejdere, der har opnået en unik kompetence. Det kan også være grupper eller hold der har gjort en særlig indsats for at nå et fælles mål fx et sportshold, en gruppe studerende eller en indsat med humanitært arbejde.

Alliance Advokater ser frem til prisuddelingen, der er i fin tråd med foreningens egne værdier om højt fagligt niveau, godt samarbejde og fokus på unikke kompetencer. ”Vi er glade for at kunne give mulighed for at styrke kompetencer og samarbejdsevner endnu mere, når vi støtter op omkring frivillige tilbud i regionen”, siger advokat Lisbeth Egede Andersson.

Læs mere om prisuddelingen og nominér din kandidat på www.allianceadvokater.dk .

Lisbeth Egede Andersson
Formand for foreningen Alliance Advokater
mobil: 45 5283 2451
tlf: 45 4579 2111 
lea@alliance2970.dk

Fakta om Alliance Advokater 

Foreningen arbejder med alle spørgsmål indenfor privatrådgivning og dækker hele Region Hovedstaden. Situationen og erfaringerne viser, at ægtefæller, og samboende, der påtænker at indgå ægteskab, og som inden, eller under ægteskabet, opretter ægtepagt, klarer sig bedre end dem, som ikke har forberedt sig på et eventuelt brud.

Tags:

Om os

Foreningen Alliance Advokater består af 11 medlemsvirksomheder fordelt over hele Hovedstadsregionen. Du finder en medlemsvirksomhed i Gilleleje, Helsingør, Helsinge, Frederiksværk, Hørsholm, Frederikssund, Stenløse, Holte, Gladsaxe, Hvidovre og Ishøj. Medlemmerne har det til fælles, at de alle er mindre og mellemstore advokatvirksomheder, som er placeret i Hovedstadsregionen. Alle er 100% uafhængige af hinanden, og ingen er medlemmer af en kæde eller en koncern, men har fokus på deres lokalområde og skal ikke skabe forretning til hinanden. Det er det faglige netværk og sikkerheden for at have adgang til viden, som man måske ikke selv besidder, der er afgørende. Det betyder at alle klienter får én advokat som personlig rådgiver. En advokat som bor i samme lokalområde eller region som klienten selv gør. Det giver enkel og hurtig adgang til din advokat.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links