Gældsfælden snapper mange danskere i hælene

Selvom det går godt i Danmark ender mange dansker alligevel i gæld til halsen. Quick lån, afbetaling, skatterestance og når det går galt regninger som hober sig op gør det vanskeligt at tilbagebetale gælden.

Ifølge European Consumer Payment rapport 2016, fra Intrum Justitias har 15% af danskerne ubetalt gæld. Friske tal fra Danmarks Nationalbank og OECD bekræfter at gælden er steget betragteligt og vi indtager en europæisk første plads i gældsætning i forhold til den disponible indkomst. Til gengæld er vi dækket ind af værdier i form af pension, aktier mv.

Men når kontanterne slipper op, går det galt og de fleste har brug for hjælp til at komme på benene igen.

”Vi møder ofte familier som helt har opgivet, og som gennem længere tid, har ladet stå til før de henvender sig for at få hjælp til en gældsafvikling”, fortæller advokat Lisbeth Egede Andersson fra Alliance Advokater. Hun har speciale i gældshåndtering og oplever på første hånd de konsekvenser ubetalt gæld har.

Når familien ikke længere kan overskue situationen og ikke kan få finansieret gælden af banken, så træder advokaten til og skaber overblikket for familien, lægger budget og forhandler en betalingsaftale på plads med kreditorerne.

Der er grundlæggende tre forhold som rammer de gældsramte familier:

  • For det første har banken sagt stop, hævet renten og fået pant i familiens aktiver. Selv små renteændringer påvirker familiernes disponible indkomst.
  • For det andet er familierne ikke selv i stand til at forhandle en betalingsaftale på plads med kreditorerne.
  • For det tredje kender familierne ikke deres rettighede og ved derfor ikke, hvordan den samlede gæld kan tackles.

”Det er her vi som advokater kommer ind i billedet. Vi ved hvordan man forhandler en betalingsaftale på plads og ved hvordan kreditorerne skal prioriteres for at få afviklet gælden hurtigst muligt”, forklarer Lisbeth Egede Andersson, der ud over at have sin egen advokatpraksis også er formand for Alliance Advokater.

Erfaringer viser, at langt de fleste får ro på tilværelsen i det øjeblik andre overtager styringen i gældsafviklingen. Mange er dog længe om at søge hjælp, fordi de frygter nye udgifter. Selv om rådgivning koster penge, så er det alligevel en billigere løsning end at lade stå til. Det gælder om at opnå en bedre og mere stabil økonomisk situation.

”Når du retter henvendelse til en advokat, vil prisen altid blive aftalt ud fra din sag og dine problemstillinger – og du vil altid få en samlet pris, inden du indgår en endelig aftale”, forklarer Alliance Advokaten.

Gode råd til håndtering af håbløs gæld

1) søg hjælp og få en rådgiver som varetager dine interesser

2) få overblik over dine lån og dine kreditorer

3) få hjælp til forhandling med dine kreditorer

4) få udarbejdet en afdragsplan

Kontakt

Lisbeth Egede Andersson
Alliance Advokater Hørsholm
telefon: 4579 2111

Fakta om Alliance Advokater 

Foreningen arbejder med alle spørgsmål indenfor privatrådgivning og dækker hele Region Hovedstaden. Situationen og erfaringerne viser, at ægtefæller, og samboende, der påtænker at indgå ægteskab, og som inden, eller under ægteskabet, opretter ægtepagt, klarer sig bedre end dem, som ikke har forberedt sig på et eventuelt brud.

Tags:

Om os

Foreningen Alliance Advokater består af 11 medlemsvirksomheder fordelt over hele Hovedstadsregionen. Du finder en medlemsvirksomhed i Gilleleje, Helsingør, Helsinge, Frederiksværk, Hørsholm, Frederikssund, Stenløse, Holte, Gladsaxe, Hvidovre og Ishøj. Medlemmerne har det til fælles, at de alle er mindre og mellemstore advokatvirksomheder, som er placeret i Hovedstadsregionen. Alle er 100% uafhængige af hinanden, og ingen er medlemmer af en kæde eller en koncern, men har fokus på deres lokalområde og skal ikke skabe forretning til hinanden. Det er det faglige netværk og sikkerheden for at have adgang til viden, som man måske ikke selv besidder, der er afgørende. Det betyder at alle klienter får én advokat som personlig rådgiver. En advokat som bor i samme lokalområde eller region som klienten selv gør. Det giver enkel og hurtig adgang til din advokat.

Abonner

Multimedia

Multimedia