Spørg dit netværk før du vælger advokat

Ny MBA-afhandling fra Århus Universitet viser, at vi sætter vores lid til venner, bekendte og kollegaer, når vi vælger advokat. Det er anbefalingerne, som bestemmer, hvem vi vælger.

Det er faktisk ganske enkelt; advokater er afhængige af deres ”ry og rygte”. Derfor er det helt afgørende at ”levere varen” og samtidig interessere sig for både by og opland i lokalområdet.

”Vores erfaringer viser, at de fleste klienter spørger i netværket, før de vælger advokat. Det er anbefalingerne, som afgør, hvilken advokat der vælges”, fortæller formanden for Alliance Advokater.

Når ledende medarbejdere i mindre og mellemstore virksomheder skal vælge advokat, så bruger de netværket i jagten på anbefalinger. Det giver tryghed at kunne vælge en advokat, som andre kan stå inde for.

I de store virksomheder er det derimod virksomhedens egne ansatte jurister, som vælger advokater.

Tjek specialerne

”Det er dog ikke helt nok, at advokaten har et godt ry. Der skal også være de rigtige juridiske specialer til rådighed. Klienten har krav på at få kompetent og kvalificeret hjælp til den opgave, vedkommende står med. Vi går jo heller ikke til øjenlæge, hvis vi har ondt i halsen”, siger Lisbeth Egede Andersson, som er specialist i familieforhold.

Følgende bør du eller din virksomhed kigge efter:

  • Tjek, om advokaten har de specialer, der passer til din opgave
  • Tjek, om advokaten er aktiv i lokalområdet fx via advokatvagt eller foreningsarbejde. Det vil nemlig også være de advokater, som er mest tilgængelige.
  • Spørg i dit netværk og i dit lokalområde, så får du svar på, hvilke advokater der er de mest betroede.

Yderligere oplysninger:

Lisbeth Egede Andersson
Formand for foreningen Alliance Advokater
mobil: 45 5283 2451
tlf: 45 4579 2111 
lea@alliance2970.dk

Om os

Foreningen Alliance Advokater består af 11 medlemsvirksomheder fordelt over hele Hovedstadsregionen. Du finder en medlemsvirksomhed i Gilleleje, Helsingør, Helsinge, Frederiksværk, Hørsholm, Frederikssund, Stenløse, Holte, Gladsaxe, Hvidovre og Ishøj. Medlemmerne har det til fælles, at de alle er mindre og mellemstore advokatvirksomheder, som er placeret i Hovedstadsregionen. Alle er 100% uafhængige af hinanden, og ingen er medlemmer af en kæde eller en koncern, men har fokus på deres lokalområde og skal ikke skabe forretning til hinanden. Det er det faglige netværk og sikkerheden for at have adgang til viden, som man måske ikke selv besidder, der er afgørende. Det betyder at alle klienter får én advokat som personlig rådgiver. En advokat som bor i samme lokalområde eller region som klienten selv gør. Det giver enkel og hurtig adgang til din advokat.

Abonner

Multimedia

Multimedia