Amadeus lancerer virtuel betalingsløsning til hoteller i samarbejde med Conferma

Nu lancerer Amadeus den virtuelle betalingsløsning Hotel Billback for forretningsrejsende i Skandinavien. I samarbejde med Conferma, en førende aktør inden for betalingsteknologi, tilbyder Amadeus sine kunder at betale for hotelovernatninger på forretningsrejsen med virtuelle kreditkort.

Hotel Billback er en løsning, der først og fremmest henvender sig til rejsebureauer inden for forretningsrejsesegmentet, hvor Amadeus har identificeret et tydeligt behov hos forretningsrejsende for at kunne betale hotelovernatninger på forretningsrejsen med virtuelle kreditkort. Behovet er særligt stort inden for den offentlige sektor og hos konsulenter, som hyres til at udføre særskilte opgaver, hvor processen i forbindelse med håndtering af udlæg er tidskrævende og omstændelig.

– Når vores kunder booker deres hotelovernatning gennem et rejsebureau eller via et selvbookingsystem, betaler de, når de tjekker ud, hvilket vil sige, at de ofte må lægge ud privat. Dette vil vi hjælpe til med at ændre på ved at introducere Hotel Billback til vores kunder til, siger Jesper Söderström, adm. direktør hos Amadeus Scandinavia.

Gennem Hotel Billback får Amadeus’ kunder en fuldt integreret, enkel og tryg, virtuel betalingsløsning til deres hotelbookinger. Da tjenesten er integreret i Amadeus, udstedes de virtuelle engangskreditkort automatisk, når bookingen foretages, og hotellet belaster det virtuelle kreditkort ved udtjekning. Kreditkortregningen går derefter til virksomheden eller rejsebureauet, så den rejsende ikke selv behøver at foretage private udlæg.

Simon Barker, adm. direktør hos Conferma, kommenterer lanceringen:

– Vi er glade for at have fået mulighed for at udvide samarbejdet med Amadeus og lancere vores virtuelle kreditkort i Norden. Gennem aftalen reducerer vi bl.a. de udfordringer, der er med at fastsætte, hvem der skal betale hvad, som er almindelige ved den traditionelle billback-metode. Som følge heraf vil rejsebureauerne kunne drage fordel af en automatiseret proces til booking, betaling og indgåelse af betalingsaftaler, hvilket nedbringer administrationstiden og i sidste instans sparer penge.

Conferma har arbejdet med virtuelle betalingsløsninger siden 2007, men det er først nu, tjenesten er blevet integreret i Amadeus’ løsninger i Skandinavien. Conferma samarbejder med AirPlus og andre globale aktører om udstedelsen af de virtuelle kreditkort. Forretningsrejsende kan nu vælge at betale deres hotelovernatninger med Hotel Billback både ved bookinger foretaget i Amadeus e-Travel Management og bookinger foretaget direkte hos rejsebureauet.


Kontaktinformation
Jesper Söderström
VD, Amadeus Scandinavia
Tlf.: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com

For yderligere information om Conferma, se www.conferma.com

Amadeus er en førende leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejsebranchen på verdensplan. Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (flyselskaber, hoteller, jernbaneselskaber og færgeselskaber m.v.), rejsebureauer, rejse-relaterede hjemmesider samt virksomheder.

Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere fordelt på Madrid (koncernledelse), Nice (udvikling) og Erding (drift) samt 71 lokale Amadeus-afdelinger verden over.

Amadeus bruger en transaktionsbaseret forretningsmodel. I 2012 havde virksomheden indtægter på 3.103,7 millioner EUR og en EBITDA på 1.188,7 millioner EUR.

Amadeus er noteret på den spanske aktiebørs under børskoden "AMS.MC" og indgår i indekset IBEX 35.

Læs mere om Amadeus på http://www.amadeus.com/sca

Tags:

Abonner