Cabonline kan bookes via Amadeus

Nu bliver den svenske taxiservice Cabonline tilgængelig i Amadeus e-Travel Management. Det bliver dermed muligt for rejsebureauer og forretningsrejsende at booke veletablerede taxiselskaber som TaxiKurir, Taxi 020 og Topcab via Amadeus' selvbookingsværktøj.

Samarbejdet indebærer, at man kan booke taxirejser til og fra alle svenske lufthavne samt Københavns Lufthavn direkte i Amadeus e-Travel Management (AeTM), Amadeus' selvbookingssystem for forretningsrejsende. Man kan også booke ”point to point”-rejser til fast pris og korrekt pris.

– Vi beregner prisen på den korteste vej og viser altid den forventede ankomsttid. Ligesom med vores andre produkter er det tanken, at man skal kunne rejse trygt og sikkert uden ubehagelige overraskelser som fx tillægsgebyrer, forklarer Camilla Sydfors, salgschef hos Cabonline.

Cabonline har udviklet et brugervenligt bookingflow, der er skræddersyet til AeTM, hvilket gør det nemt for brugeren at bestille en taxi. Cabonlines løsning gør det også nemmere for den rejsende, der modtager en sms, når taxien er på vej, samtidig med at taxirejsen automatisk betales via virksomhedens rejsekonto.

– Vi ser løbende på, hvordan vi kan udvide indholdet i vores system og skabe merværdi for vores brugere. Derfor er vi glade for samarbejdet med Cabonline, der tilbyder en innovativ serviceydelse, der giver fordele for hele økosystemet – ikke mindst den rejsende, siger Jesper Söderström, administrerende direktør for Amadeus Scandinavia.


Kontaktinformation
Jesper Söderström
VD, Amadeus Scandinavia
Tlf.: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com

For yderligere information om Cabonline , se www.cabonline.se

Amadeus er en førende leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejsebranchen på verdensplan. Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (flyselskaber, hoteller, jernbaneselskaber og færgeselskaber m.v.), rejsebureauer, rejse-relaterede hjemmesider samt virksomheder.

Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere fordelt på Madrid (koncernledelse), Nice (udvikling) og Erding (drift) samt 71 lokale Amadeus-afdelinger verden over.

Amadeus bruger en transaktionsbaseret forretningsmodel. I 2012 havde virksomheden indtægter på 3.103,7 millioner EUR og en EBITDA på 1.188,7 millioner EUR.

Amadeus er noteret på den spanske aktiebørs under børskoden "AMS.MC" og indgår i indekset IBEX 35.

Læs mere om Amadeus på http://www.amadeus.com/sca

Tags:

Abonner