Der venter 10 års vækst i den globale rejsebranche, viser en ny rapport fra Amadeus

Rejsebranchen forventes at vokse med 5,4 procent om året de næste ti år, og det slår det globale BNP. Det spår en ny rapport fra Oxford Economics, der er udarbejdet på foranledning af Amadeus. Rapporten viser, at det primært er store vækstmarkeder, der fremmer væksten. F. eks. forventer man, at Kina i år overhaler USA som verdens største marked for udenrigsrejser og bliver det største marked for indenrigsrejser i 2017.

2. april 2014 : Væksten i den globale rejsebranche påvirkes i vid udstrækning af Kinas andel af globale udenrigsrejser [1] , der i 2023 forventes at nå op på 20 procent. Det viser den nye rapport Shaping the Future of Travel: Macro trends driving industry growth over the next decade .

Rapporten spår en optimistisk makroøkonomisk fremtid for globale rejser det kommende årti med en årlig vækst på 5,4 procent – to procentenheder højere end den globale BNP-vækst. Derudover forventes den globale rejsebranche at vokse betydeligt hurtigere end under finanskrisen, hvor den årlige vækst lå på 4,1 procent.

Væksten inden for udenrigsrejser i Kina, der så sent som i 2005 var blot én procent, medfører, at landet i år overhaler USA som verdens største marked for udenrigsrejser. Antallet af kinesiske husstande, der har råd til længere udenrigsrejser, forventes at fordobles og nå op på 220 millioner inden for de næste ti år. Kina bliver også det største marked for indenrigsrejser i 2017 – en udvikling, der i vid udstrækning skyldes et hurtigt stigende BNP, stigende ansættelsesniveauer og et højere forbrug.

Samtidig viser rapporten, at væksten ikke kun sker i Kina. Prognoser viser, at andre store vækstmarkeder som Rusland, Brasilien, Indien, Indonesien og Tyrkiet hver for sig får en gennemsnitlig årlig vækst på fem procent de kommende ti år. Bag væksten ligger større velstand og ændrede forbrugsmønstre.

Undersøgelsen, der er udarbejdet af Oxford Economics, som er en af verdens førende virksomheder inden for globale prognoser og kvantitative analyser til virksomheder og regeringer, er baseret på detaljerede makroøkonomiske modeller og kvalitative interview med brancheeksperter for at forudsige en række fremtidstrends, inklusive vækstmuligheder, der kommer til at præge rejsebranchen det kommende årti.

– Prognoserne spår en ny, gylden æra for rejsebranchen, hvilket er længe ventede nyheder for mange dele af branchen, der lige er begyndt at komme sig efter finanskrisen, siger Holger Taubmann, SVP Distribution hos Amadeus. Men som kompleksiteten i rejsebranchen tydeligt viser, vil væksten være langt fra jævnt fordelt verden over, og der vil sandsynligvis være både vindere og tabere.

Et par vigtige resultater fra rapporten :

Forretningsrejserne stiger til de tidligere niveauer : Forbindelser mellem øst og vest stimulerer et nyt behov, men kortdistancerejser i Vesten når ikke op på niveauerne fra 2008 før 2018. Asien forventes at stå for 55 procent af væksten af globale forretningsrejser de kommende ti år.

Det er vækstøkonomier, der fremmer væksten : Indien, Indonesien og Rusland er nogle af de lande, der fremmer væksten, når flyrejser i lande uden for OECD for første gang forventes at overhale flyrejser i OECD-landene.

Efterspørgslen på internationale hotelophold stiger: Siden finanskrisen har mængden af internationale hotelophold overgået indenrigshotelophold, hvilket tyder på, at det er blevet almindeligt at bruge færre penge på indenrigshoteller. Samtidig forventes antallet af overnattende rejsende til Asien at stige næsten fire gange hurtigere end Europa de kommende ti år – men Europa vil stadig være dominerende.

– Den globale rejsebranche bliver stærkere, og ændres i takt med at den kommer sig efter finanskrisen i I-landene. Kinas udvikling er en vigtig drivkraft, men der er mange flere subtile faktorer, der også spiller en afgørende rolle, siger Andrew Tessler, Associate Director hos Oxford Economics og forfatter til rapporten. Nøgletallene i sektoren påvirkes både af en ændret dynamik i konkurrencen og af en vedholdende ny adfærd, der opstod under finanskrisen.

Rapporten kan downloades gratis her .

Ledende medarbejdere fra følgende virksomheder har bidraget til rapporten:

  • Accor Group

  • Amadeus

  • Carlson Wagonlit Travel

  • Eurostar

  • FRHI Hotels & Resorts

  • FCm Travel Solutions

  • Heathrow Airport

  • Iberia

  • MakeMyTrip

  • Orbitz Worldwide

  • Schiphol Airport

  • Thai Airways

  • Turkish Airlines


[1] Oxford Economics definerer udenrigsrejser som rejser fra afrejselandet til et andet land.

Kontaktinformation
Jesper Söderström
Adm. direktør, Amadeus Scandinavia
Tel: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com

Amadeus er en førende leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejsebranchen på verdensplan. Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (flyselskaber, hoteller, jernbaneselskaber og færgeselskaber m.v.), rejsebureauer (fysiske og internetbaserede) samt rejsekøbere (virksomheder og forretningsrejsebureauer).

Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere fordelt på Madrid (koncernledelse og markedsføring), Nice (udvikling) og Erding (drift) samt 71 lokale Amadeus-virksomheder verden over.

Amadeus bruger en transaktionsbaseret forretningsmodel .

Amadeus er noteret på den spanske aktiebørs under børskoden "AMS.MC" og indgår i indekset IBEX 35.

Læs mere om Amadeus på www.amadeus.com/sca

Tags:

Abonner