Finnair, KLM og Cimber Sterling tilbyder nu tillægstjenester gennem Amadeus

Ifølge en rapport fra Amadeus steg tillægstjenester til flyrejser med 44 procent i 2011, og dermed spiller disse tjenester en stadig vigtigere rolle for flyselskaberne. Finnair, KLM og Cimber Sterling er nogle af de selskaber i Skandinavien, der på det seneste har valgt at tilbyde tillægstjenester gennem Amadeus for at udvide deres produktsortiment.

Stockholm, den 28. marts 2012Flyselskaberne Finnair, KLM og Cimber Sterling udvider deres produktsortiment ved hjælp af tillægstjenester fra Amadeus Ancillary Services (AAS) i Skandinavien. Følgende tillægstjenester fås nu hos de respektive flyselskaber:

  • Cimber – Seats & Baggage
  • Finnair – Seats
  • KLM – Economy Comfort Seats

– Vi er glade for, at førende flyselskaber som Finnair, KLM og Cimber Sterling har valgt vores løsning til tillægstjenester. Amadeus er fortsat en pioner inden for tillægstjenester med fokus på at tilbyde en løsning, der maksimerer indtægterne og serviceniveauet gennem flere kanaler, og som samtidig hjælper rejsebureauerne til at konkurrere mere effektivt, siger Jesper Söderström, adm. direktør hos Amadeus Scandinavia.

Amadeus’ løsning gør det muligt for flyselskaberne at distribuere (præsentere, booke, prissætte og betale) tillægstjenester i alle kanaler i fuld overensstemmelse med branchestandarden. Systemet viser alle tilgængelige tjenester på ét sted, hvilket gør, at rejsebureauerne kan skræddersy tilbuddene til deres kunder.

– Vi har valgt at booke tillægstjenester gennem Amadeus GDS som følge af vores høje servicekrav. Vi skal kunne tilbyde hele pakken, og jeg tror ikke, at det er en god ide at dirigere passagerne til flyselskabets hjemmesider for at booke tillægstjenester. Ringer man som rejsende til et rejsebureau, forventer man en god kundeservice, siger Sophie Hulgard, adm. direktør hos Carlson Wagonlit Travel.

Kontaktinformation
Jesper Söderström
Adm. direktør, Amadeus Scandinavia
Tel: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com


Om Amadeus

Amadeus er den førende transaktionsbehandler og leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejse- og turistindustrien på globalt plan.

Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (f.eks. flyselskaber, hoteller, togselskaber, færgeselskaber og lign.), rejsesælgere (rejsebureauer og websteder) og rejsekøbere (virksomheder og individuelle rejsende).

Koncernen driver en transaktionsbaseret forretningsmodel og behandlede i 2010 mere end 850 mia. rejsetransaktioner.

Amadeus har hovedkontorer i Madrid (virksomhedens hovedsæde og marketing), Nice (udvikling) og Erding (drift – databehandlingscenter) og regionale kontorer i Miami, Buenos Aires, Bangkok og Dubai. På markedsplan leverer Amadeus sine kundetjenester gennem 73 lokale Amadeus-forretningsorganisationer, der dækker 195 lande.

Amadeus er noteret på børserne i Madrid, Barcelona, Bilbao og Valencia og handles under børskoden “AMS.MC”. I 2010 havde virksomheden en omsætning på EUR 2.683 mio. og en EBITDA på EUR 1.015 mio. Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.270 medarbejdere i hele verden og har 123 nationaliteter repræsenteret på sine hovedkontorer.

For flere informationer, klik ind på www.amadeus.com/sca.

Tags:

Abonner