Flere nye samarbejdspartnere i Amadeus' hotelløsning for rejsebureauer

Amadeus integrerer yderligere tre store hotelleverandører i deres hotelløsning. Ud over det traditionelle GDS-udbud kan rejsebureauer nu også booke hoteller fra Sunhotels, Bedsonline og Travelcube via Amadeus Hotels.

For lidt over et år siden lancerede Amadeus en ny distributionsløsning, der integrerer hoteller fra flere forskellige leverandører i en og samme platform, hvilket skaber en markedsplads for hotelleverandører og købere.

Nu udvider Amadeus udbuddet i platformen med flere globale og regionalt kendte hotelleverandører som SunHotels, Bedsonline og Travelcube-GTA. Yderligere leverandører skal integreres i løsningen i løbet af 2016.

- Vi ser med spænding frem til samarbejdet med Amadeus. Distributionen via Amadeus Hotels øger vores mulighed for at nå nye kunder og samtidigt give eksisterende kunder mulighed for øget effektivitet, siger Jonas Axelsson, salgschef hos Sunhotels Sverige.

Amadeus Hotels hjælper rejsebureauer med at sammenligne udbuddet fra flere leverandører. Hoteludbuddet samles i et standardiseret format, der gør det hurtigt og nemt at sammenligne valgmuligheder som tilgængelighed, prisniveau og betaling.

- Rejsebranchen er præget af utroligt hård konkurrence, og grænsen mellem privat- og forretningsrejser bliver stadig mere utydelig. Vi vil tilbyde vores kunder et komplet udbud af hotelindkvartering i Amadeus Hotels – med en enklere bookingproces og en mere effektiv håndtering for vores rejsebureauer. Amadeus vil tilbyde en løsning, der opfylder behovet for både private rejsende og forretningsrejsende, siger Jesper Söderström, administrerende direktør for Amadeus Scandinavia.

Yderligere information om løsningen
Efter integrationen af nye hotelleverandører kan Amadeus tilbyde sine skandinaviske kunder adgang til lidt over 280.000 hoteller fra hotelkæder, uafhængige hoteller, repræsentationsvirksomheder og hotelleverandører. Dette giver i alt næsten en halv million hoteltilbud verden over.

Amadeus' hoteludbud kan bookes via alle Amadeus' platforme – både for rejsebureauer (Amadeus Selling Platform) og virksomheder (Amadeus e-Travel Management) samt via Amadeus WebServices.

Yderligere information om løsningen findes her.

Jesper Söderström
Adm. direktør, Amadeus Scandinavia
Tlf: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com

Amadeus er en førende leverandører af avancerede tekniske løsninger til rejsebranchen på verdensplan. Kundegrupper omfatter operatører (flyselskaber, hoteller, jernbaneselskaber, færgeselskaber m.fl.), forhandlere (rejsebureauer og hjemmesider) og købere (virksomheder og erhvervsrejsebureauer).

Amadeus-koncernen beskæftiger ca. 13.000 medarbejdere over hele verden, fordelt på centralkontorer i Madrid (hovedkontor), Nice (udvikling) og Erding (operativ virksomhed) samt 71 lokale organisationer verden over.

Amadeus bygger på en transaktionsbaseret forretningsmodel.

Amadeus er noteret på den spanske aktiebørs under børskoden ”AMS. MC” og indgår i indekset IBEX 35.

For yderligere information om Amadeus, gå ind påwww.amadeus.com/sca og på bloggen www.amadeus.com/blog.

Tags:

Abonner