Fremtidens rejsende er kræsne og eventyrlystne

Finanskrisen og lavkonjunkturen i kombination med den tekniske udvikling skaber en ny type rejsende, som stiller nye krav til rejseindustrien. Det mener Amadeus, rejse- og turistbranchens førende it-leverandør, som gennem to undersøgelser, en global og en skandinavisk, har kortlagt folks rejsevaner og adfærd ved booking af rejser. Fremtidens rejsende er velinformerede og mere eventyrlystne og kræsne end tidligere.

– De rejsendes stigende viden, som blandt andet er et resultat af den udbredte brug af internettet, har haft en stor indvirkning på rejsebranchen. Men de rejsendes nye bevidsthed og høje forventninger hilses velkommen af branchen, som venter en ny innovationsbølge i kølvandet på lavkonjunkturen, siger Jesper Söderström, markedschef hos Amadeus Scandinavia. I undersøgelserne deltog såvel enkelte rejsende som personer i rejseindustrien. Der deltog i alt 2.719 personer i den globale rejseindustriundersøgelse og 2.000 personer i den skandinaviske undersøgelse af enkeltindividers rejsevaner. Overordnet set har Amadeus identificeret følgende trends: • Internettet skaber nye muligheder: Undersøgelsen af enkeltindividers rejsevaner viser, at 62 pct. af de rejsende søgte information, og lige så mange bookede deres seneste rejse, direkte på flyselskabets egen hjemmeside. Internettet har for altid ændret forholdet mellem rejsebureauet og forbrugeren. Men 73 pct. af rejsebranchens aktører hilser forandringen velkommen og mener, at internettet øger kundernes forventninger og skaber nye muligheder for, at rejsebureauerne kan skabe merværdi for de rejsende. • Forskelle mellem privatrejsende og forretningsrejsende Der er en klar forskel i bookingadfærden hos forretnings- og privatrejsende. Den forretningsrejsende har én adfærd som privatrejsende og en anden som forretningsrejsende, bl.a. fordi man som forretningsrejsende ofte er bundet til virksomhedens rejsepolitik. Dette er en af de største årsager til, at rejsebureauerne skal udvikle deres tjenester med udgangspunkt i, at rejsen både er formålet (privatrejsende) og midlet (forretningsrejsende). To tredjedele af de adspurgte i den globale undersøgelse tror, at brugergenereret indhold (rejsetips, fly-/hotelanbefalinger og lign. de rejsende imellem) vil blive stadig mere almindeligt blandt forretningsrejsende, særligt i tider præget af omkostningsbesparelser og nedskæringer. • Fremtidens rejsebureau med nicheprodukter: Nicherejser og -produkter i kombination med øget service er rejseselskabernes store mulighed i fremtiden. Rejsebureauernes indtægter spredes over et større antal produkter end tidligere, og den traditionelle salgskurve med en 80/20-fordeling gælder ikke længere ifølge de flest adspurgte. 38 pct. af de globalt adspurgte i rejsebranchen oplyser, at 80 pct. af deres indtægter kommer fra to tredjedele eller mere af deres produkter. Blandt de største vækstområder er specialarrangerede rejser. I undersøgelsen nævnes først og fremmest eventyrrejser, religiøst betingede rejser og bryllupsrejser. • Behovstilpasset teknik Amadeus’ løsning Extreme Search, en søgemotor, som forvandler flyselskabernes websteder til ”de rejsendes legeplads” betyder nye tekniske muligheder for rejsebranchen, når vi taler om at skræddersy tjenester. I stedet for bare at søge på flyafgange og bestemte datoer kan forbrugeren søge og vælge sin rejse ud fra ønskede ferieoplevelser. Det traditionelle rejsebureau vil blive brugt til at finde en specifik type rejse, som giver noget ekstra. Dette gælder specielt i vækstøkonomier, hvor personlig service vil få større værdi. Amadeus’ globale undersøgelse kan ses i rapporten ”The Amateur-Expert Traveller”. Rapporten kan downloades på www.amadeus.com/amateur-expert. For yderligere information kontakt venligst: Jesper Söderström Director, Marketing Division Amadeus Scandinavia T: +46 8 458 05 00 M: +46 730 422 720 jesper.soderstrom@sca.amadeus.com Anna Rebermark Manager Corporate & Marketing Communications Marketing Division Amadeus Scandinavia Tlf.: + 46 8 458 05 95 anna.rebermark@sca.amadeus.com Information: Amadeus er en teknologipartner for leverandører, forhandlere og købere af rejser. Virksomheden leverer løsninger til distribution, teknik og salg, som hjælper kunderne med at tilpasse sig, vokse og lykkes inden for rejsebranchen, der er under hurtig forandring. Blandt kundegrupperne findes operatører (flyselskaber, hoteller, biludlejningskæder, jernbaneselskaber, færgerederier, krydstogtsrederier, forsikringsselskaber og rejsearrangører), forhandlere (rejsebureauer) og købere (virksomheder og forbrugere). Løsningerne er opdelt i fire kategorier – distribution og indhold, salg og e-handel, virksomhedssystemer samt tjenester og service. Amadeus’ globale distributionssystem for rejserelaterede tjenester benyttes i dag af mere end 100 000 rejsebureauer verden over. Disse kan gennem Amadeus foretage bookinger hos ca 500 flyselskaber, 36 000 biludlejningsfirmaer og på mere end 80 000 hoteller. Med kontor i 67 lande dækker Amadeus 219 markeder rundt omkring i verden. Virksomheden blev grundlagt i 1987 og ejes af WAM Aquisitions, hvis aktionærer er BC Partners, Cinven, Air France, Iberia og Lufthansa. Hovedkontoret ligger i Madrid. For flere informationer, klik ind på www.amadeus.com/sca.

Tags:

Abonner