Norwegian integreres fuldt ud i Amadeus

Norwegian udvider sit samarbejde med Amadeus og introducerer e-ticketing samt tilslutter sig BSP (Billing and Settlement Plan).

Stockholm, den 24. februar 2010, Amadeus, den førende teknikpartner for leverandører, forhandlere og købere af rejser, har offentliggjort, at Norwegian udvider sit samarbejde med Amadeus og introducerer e-ticketing samt tilslutter sig BSP (Billing and Settlement Plan). Integrationen vil ske løbende. Amadeus kan som det eneste GDS-selskab tilbyde Norwegians samlede udbud, hvilket betyder, at booking, billettering og fakturering sker på samme måde som for traditionelle flyselskaber. Debiteringen af rejsekonti sker i overensstemmelse med branchestandarden. Det vil gøre afregningen betydeligt lettere for både forretningsrejsebureauer og internetrejsebureauer. – For Norwegian betyder det udvidede samarbejde med Amadeus, at vi styrker vores position inden for forretningsrejser. Nu får rejsebureauerne adgang til vores udbud via Amadeus, og ude i virksomhederne kan Norwegian bookes i overensstemmelse med virksomhedernes rejsepolitik. Det er et tiltag, der er helt i tråd med det, som kunderne efterspørger, og det er vores ambition at være et flyselskab for alle, siger Lars Sande, Sales Director hos Norwegian. – Amadeus og Norwegian har igennem længere tid ført forhandlinger med flere forretningsrejsebureauer for at kunne tilgodese deres krav og ønsker med hensyn til håndteringen af Norwegian. Som Skandinaviens største og en af Europas største Low Cost Carriers (LCC) er Norwegian meget efterspurgt blandt vores kunder. Denne forretning har mange vindere, siger Janchrister Egnefors, CEO hos Amadeus Scandinavia. Amadeus distribuerer allerede i dag et stort antal Low Cost Carriers (LCC) og styrker nu sit udbud yderligere i og med, at Norwegian bliver mere tilgængelig for både forretningsrejsende og rejsebureauer på det skandinaviske marked.

Tags:

Abonner