Norwegian og Amadeus i globalt samarbejde for at støtte UNICEF ved bestilling af flyvninger med Norwegian

Stockholm, 24 juni 2015 - Norwegian, UNICEF og Amadeus udvider deres langsigtede samarbejde med global fælles aftale for første gang nogensinde. Den nye aftale gør det muligt for Norwegians passagerer at donere penge til UNICEFs arbejde for børn over hele verden, når de køber flyvninger online, gennem en donationsfunktion fra Amadeus .

- Norwegian og UNICEF har i løbet af de seneste år udført flere forskellige aktiviteter med henblik på at indsamle midler til børn i nød. Vores passagerer har altid bidraget med gavmilde donationer, ikke mindst da vi sendte et fly med nødhjælp til Den Centralafrikanske Republik sidste efterår. Nu indgår vi begge også i et fælles samarbejde med Amadeus og håber, at muligheden for at give et lille beløb til UNICEF, når der bookes billetter på vores website, vil være ensbetydende med, at endnu flere børn får den fremtid, de fortjener, siger Bjørn Kjos, CEO for Norwegian. 

Et enkelt klik, når billetkøbet afsluttes, er alt, der skal til for at donere et lille beløb til UNICEF og organisationens arbejde for børn over hele verden.

- Vi ved, at der er en stor vilje til at bidrage til at skabe en bedre fremtid for børn i verden, og UNICEF har allerede et succesrigt samarbejde med Amadeus for lignende projekter med mikrodonationer. Med den nye donationsfunktion gør Norwegian det endnu nemmere for rejsende at gøre en forskel, forklarer Bernt G. Apeland Secretary General for UNICEF Norway. Projektet om at skaffe midler til UNICEF via Norwegians passagerer er den seneste udvikling i et eksisterende initiativ mellem UNICEF og Amadeus med henblik på at skaffe midler via mikrodonationer, når rejsende bestiller flybilletter.

Svend Leirvaag, Vice President Industry Affairs hos Amadeus IT Group tilføjer:

”Dette nye partnerskab med Norwegian og UNICEF udgør en del af vores virksomhedsansvar og konceptet Technology for Good. Vi bidrager uden beregning med teknologi fra Amadeus, som f.eks. donationsfunktionen, for at arbejde med partnere inden for rejsebranchen og humanitære organisationer og sammen at skabe større socialt værdige resultater end nogen af os kan opnå alene. Vi vil gerne opfordre alle vores partnere til at overveje at deltage i lignende initiativer.”

Norwegian og UNICEF har siden 2007 indgået i et signaturpartnerskab. Gennem dette partnerskab har vi f.eks. fløjet nødhjælp til Den Centralafrikanske Republik og arrangeret pengeindsamlinger om bord. Derudover donerer Norwegians ansatte hvert år deres julegave til UNICEF .

Kontaktinformation
Norwegian: VP Corporate Communications, Lasse Sandaker-Nielsen: +47 454 56 012
UNICEF: Truls Brekke: +47 951 07 878
Amadeus: Roman Townsend +616 318 037 / roman.townsend@amadeus.com

Amadeus er en førende leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejsebranchen på verdensplan. Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (flyselskaber, hoteller, jernbaneselskaber og færgeselskaber m.v.), rejsebureauer, rejse-relaterede hjemmesider samt virksomheder.

Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere fordelt på Madrid (koncernledelse), Nice (udvikling) og Erding (drift) samt 71 lokale Amadeus-afdelinger verden over.

Amadeus bruger en transaktionsbaseret forretningsmodel. I 2012 havde virksomheden indtægter på 3.103,7 millioner EUR og en EBITDA på 1.188,7 millioner EUR.

Amadeus er noteret på den spanske aktiebørs under børskoden "AMS.MC" og indgår i indekset IBEX 35.

Læs mere om Amadeus på http://www.amadeus.com/sca

Tags:

Abonner