Ny rapport: Sådan rejser vi i 2020

Teknisk understøttede rejseoplevelser, ”intelligente” billetter og større fokus på sundhed og velvære er nogle af de områder, som spås at få en stor indflydelse på vores rejseaktiviteter det kommende årti. Endvidere stiger antallet af ”bleisure”-rejsende. Det viser en ny global rapport fra konsulentfirmaet The Futures Company på vegne af Amadeus.

Stockholm, 17. april 2012: Rapporten From Chaos to Collaboration giver et billede af, hvordan vores rejseaktiviteter ser ud i 2020. Rapporten kombinerer meninger fra både eksperter og rejsende fra hele verden og tegner et billede af en fremtid, hvor teknologisk innovation kan forbedre rejseoplevelser væsentligt på to måder – reducere stress i forbindelse med rejser samt skabe mere oplevelsesrige rejser.

Gennembruddet af nye teknikker, hovedsageligt anvendt inden for sektorer som fx handels- og underholdningsbrancherne, har de senere år resulteret i større interaktion og partnerskab mellem virksomheder og deres kunder. Endnu vigtigere er interaktionen kunderne imellem fx gennem sociale netværk og diverse mobile tjenester. Såkaldte "Intelligente anbefalinger" gennem disse løsninger gør det nemmere for folk at tagge og kommentere alle dele af rejseoplevelsen og nemt at dele dem med omverdenen. Rejsende vil i stigende grad blive påvirket af andre rejsende som dem selv og af eksperter. Personlige guider og mobile guider giver ekstra værktøjer, der forbedrer rejseoplevelsen.

Vores stigende fokus på sundhed og velbefindende, både fysisk og mentalt, vil medføre et endnu større krav til at rejsen skal være behagelig og stressfri. ”Intelligente” billetter og bagagemærker kan bidrage til at fjerne stressfaktorer omkring check-in, transit og bagageudlevering og er et skridt i denne retning. Mobile sundhedsapps (mHealth) vinder mere og mere fodfæste, og denne mobil teknologi kan rejsende drage fordel af hvorsomhelst i verden.

Samtidig indebærer udviklingen flere muligheder for aktører inden for rejsebranchen. Ved ikke udelukkende at fokusere på selve transaktionen, dvs. købet af rejsen men derimod hele rejseoplevelsen, kan rejseleverandørerne skabe mere langsigtede og værdiskabende relationer til de rejsende.

Nøgleresultater:

  • Teknikbaserede rejseoplevelser : Oplevelsen af de destinationer vi rejser til, forandres gennem teknik som Augmented Reality, 4G og spilinspireret design og funktioner. Augmented Reality er en teknik, der i realtid kombinerer menneskets sanseindtryk med virtuelle, computergenererede elementer. Et eksempel er, når man ser på en historisk turistattraktion via skærmen på en mobiltelefon med kamera: På skærmen vises motivet med computergenererede tillæg fx en rekonstruktion af, hvordan man tror, en ruin har set ud.
  • Automatisk transit: Indcheckning bliver undtagelsen i stedet for reglen, idet det bliver stadig mere udbredt med hurtigere og mere effektive, automatiserede identificeringssystemer. Teknikker som chip, biometrik, kontaktfri fingeraftrykslæsere og NFC (Near Field Communications) bruges til fx at underrette den rejsende om forsinkelser, og hvornår køerne ikke længere er lange.
  • Intelligente billetter : Takket være intelligente kuffertmærker og billetter kan eventuelle stressende faktorer, som fx bagage på afveje eller aflyste fly, håndteres hurtigere, mere effektivt og mere behageligt for kunden.
  • Betaling med hukommelse : Al data om betalinger foretaget før og under en rejse integreres og kan således bruges som en digital hukommelse for omkostninger og aktiviteter. Dette gør det nemmere for rejseselskaberne at udforme og tilbyde skræddersyede tjenester og tilbud til den individuelle kunde.
  • Intelligente anbefalinger : Ny teknologi gør det nemmere for folk at tagge, kommentere og dele deres synspunkter om alle aspekter af rejseoplevelsen. Rejsende vil i stigende grad blive påvirket af andre rejsende og af eksperter. Personlige guider og mobile guider giver ekstra værktøjer, der forbedrer rejseoplevelsen.
  • ”Bleisure”-rejsende : Grænsen mellem arbejde og privatliv bliver stadig mere udvisket, hvilket resulterer i flere forretningsturister – eller ”bleisure”-rejsende (business + leisure), d.v.s. dem der kombinerer arbejde og fornøjelse på rejse for at skabe en bedre balance. Dette kræver nye, værdiskabende tjenester fra hoteller, blandt andet tekniske løsninger, som gør det muligt for dem at arbejde problemfrit og effektivt, eller at hotelværelset skal have et forholdsvis hjemligt miljø, uanset om det gælder adgang til musik, datafiler eller skønt sengetøj.

Rapporten er udarbejdet af The Futures Company , der er et førende konsulentfirma med base i London og specialist i fremtidsforskning. Undersøgelsen bygger på 18 dybdegående interviewer med brancheeksperter, 1437 spørgeskemabesvarelser fra rejsende samt firmaets egen forskning.

Hele rapporten kan downloades her .

Kontaktinformation
Amadeus Scandinavia
Tel: +46 8 458 05 00

Om Amadeus
Amadeus er den førende transaktionsbehandler og leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejse- og turistindustrien på globalt plan.

Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (f.eks. flyselskaber, hoteller, togselskaber, færgeselskaber og lign.), rejsesælgere (rejsebureauer og websteder) og rejsekøbere (virksomheder og individuelle rejsende).

Koncernen driver en transaktionsbaseret forretningsmodel og behandlede i 2011 mere end 948 millioner rejsetransaktioner.

Amadeus har hovedkontorer i Madrid (virksomhedens hovedsæde og marketing), Nice (udvikling) og Erding (drift – databehandlingscenter) og regionale kontorer i Miami, Buenos Aires, Bangkok og Dubai. På markedsplan leverer Amadeus sine kundetjenester gennem 73 lokale Amadeus-forretningsorganisationer, der dækker 195 lande.

Amadeus er noteret på børserne i Madrid, Barcelona, Bilbao og Valencia og handles under børskoden “AMS.MC”. I 2010 havde virksomheden en omsætning på EUR 2.707,4 millioner og en EBITDA på EUR 1.039,0 millioner. Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere i hele verden og har 123 nationaliteter repræsenteret på sine hovedkontorer.

For flere informationer, klik ind på www.amadeus.com/sca

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia