MANAGEMENT HAR SIKRET VIRKSOMHEDEN DEN FORSKNINGSBASEREDE MEDICINALVIRKSOMHED LEO PHARMA SOM KUNDE

Danmark – 18. december 2012 – I dag annoncerede American Express Global Business Travel og Global Corporate Payments, at man havde indgået aftale med en ny kunde, LEO Pharma, om håndtering af virksomhedens behov inden for forretningsrejser. LEO Pharma, der blev grundlagt i 1908, er en uafhængig, forskningsbaseret farmaceutisk virksomhed, der udvikler, fremstiller og markedsfører lægemidler i mere end 100 lande på verdensplan og har sit hovedkontor i Danmark. 

Elisabeth Koblik, Head of Travel and Meeting Spend hos LEO Pharma, kommenterede baggrunden for at vælge American Express Global Business Travel som deres nye rejsearrangør: "Vi mener, at denne løsning både vil mindske vores omkostninger til forretningsrejser og forbedre vores teknologiske løsninger. Det har været vores mål at forbedre omkostningsstyringen, synligheden og forståelsen af vores rejsebehov. Med proaktiv støtte fra American Express, kombineret med effektive løsninger til data- og sikkerhedsstyring, ser vi frem til den bedst mulige håndtering af vores forretningsrejser."

"Ved at udnytte American Express' styrker inden for håndtering af både forretningsrejser og betalinger vil LEO Pharma kunne drage nytte af det bedste fra begge verdener," siger Klaus Johansen, Adm. Direktør for American Express Global Business Travel Danmark. "Ved at samarbejde har American Express Global Business Travel og Global Corporate Payments været i stand til at tilbyde ekstra brugervenlighed og tilpasning i en helhedsløsning inden for håndtering af rejser og betalinger."

LEO Pharma vil kunne udnytte kernekompetencerne hos American Express Global Business Travel til at få større kontrol over deres rejseudgifter.  American Express Global Business Travel implementerer strategiske styringsværktøjer og løsninger til støtte for rejsende i alle faser af deres rejser.  En af disse løsninger er en særlig rejseportal, hvor de rejsende let kan få adgang til de mest opdaterede oplysninger om rejsens detaljer, herunder advarsler, informationer om rejsepolitik, kommunikation fra virksomheden og andre nyttige oplysninger før og efter rejsen. Undervejs vil LEO Pharmas rejsende kunne benytte det mobile kommunikationsværktøj, MOBILE X TEND, til at få rejserelaterede informationer på deres mobile enheder, så de konstant er opdateret under rejsen. American Express Global Business Travel har en tradition for fremragende service, og for at leve op til denne afgørende styrke i forhold til LEO Pharma vil forretningsrejsende nyde godt af høj service og støtte via et nyt online bookingværktøj og et dedikeret team af rejsekonsulenter.

Med hensyn til betaling har LEO Pharma valgt at etablere en Business Travel Account (BTA) hos American Express Global Corporate Payments.  Via sin BTA vil LEO Pharma kunne drage fordel af et centraliseret faktureringssystem, der giver øget synlighed i forbruget, så man får større kontrol over udgifterne.

Om American Express Global Business Travel

American Express Global Business Travel ligger dér, hvor forretningsliv møder rejseliv, og tilbyder sine kunder et omfattende netværk, pålidelig service og dybdegående viden om at skabe fremadrettet mobilitet for medarbejdere og virksomheder. American Express Global Business Travel leverer førende rejseløsninger, integrerede rådgivningstjenester, beskyttede undersøgelser samt totalløsninger til konferencer og events. Vores innovative tjenester sætter vores kunder i stand til at optimere afkastet af deres rejse- og mødeinvesteringer. Læs mere på www.americanexpress.com/businesstravel .

American Express Global Business Travel indgår i et af verdens største netværk af rejsebureauer med kontorer i mere end 140 lande over hele verden. I 2011 havde vi en salgsomsætning inden for rejsesegmentet på i alt USD 29,3 mia., inkl. omsætning fra konsoliderede selskaber og ikke-konsoliderede selskaber via joint venture- og partnernetværk.

American Express er en global servicevirksomhed, der tilbyder sine kunder adgang til produkter, viden og oplevelser, der beriger livet og skaber forretningssucces.  Læs mere på americanexpress.com og få kontakt til os på facebook.com/americanexpress , foursquare.com/americanexpress , linkedin.com/companies/american-express , twitter.com/americanexpress og youtube.com/americanexpress

Vigtige links til produkter og tjenester:  charge and credit cards , business credit cards , travel services , gift cards , prepaid cards , merchant services , business travel og corporate card

Mediakontakter:

Katie Robson

katrina.j.robson@aexp.com

+44 (0)1273 215172

Sten Haage

sten.haage@strandberghaage.se

+46 709 955275

Tags:

Abonner

Dokumenter og links