Tove Alsterdal, Kvinderne på stranden

Report this content

Kvinderne på stranden er en overraskelse for de af os, der er erklæret mættet af svenske krimidebuttanter. De forudfattede meninger er mange, og forventningerne få. Og det hele bliver gjort til skamme i denne bog.

Tre kvinder – tre kontinenter – tre skæbner. Samtidig med at en ung kvindelig turist gør det chokerende fund af liget af en sort mand på stranden ved den spanske sydkyst, redder den eneste overlevende fra en illegal immigranttransport fra Afrika sig i land samme sted. Og mens disse begivenheder udspiller sig, modtager den unge scenograf Ally Cornwall i New York en mystisk pakke fra Paris, afsendt af hendes bortrejste (og måske forsvundne) mand, freelancejournalisten Patrick Cornwall og indeholdende en cd med billeder af en flok unavngivne mænd. Dette er startskuddet til Allys lange, komplicerede søgen efter sin mand over tre kontinenter, der ikke bare på smertelig vis konfronterer hende med hendes egen fortid, men også fører hende ud i alle tænkelige mørke afkroge af menneskesindet.

Kvinderne på stranden er Tove Alsterdals første roman, som udkom i Sverige 2009 og er solgt til udgivelse i Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien og Norge. Forfatteren besøger Danmark i forbindelse med udgivelsen.

Tove Alsterdal er født i 1960 og bor i dag i Stockholm. Hun har været et skrivende menneske i over 25 år, blandt andet som nyhedsjournalist og redaktør på radio og tv. Hun har arbejdet som freelancer for en række aviser har også skrevet manuskripter til radioteater, teaterforestillinger, revyer, computerspil og operaer samt været forlagsredaktør og undervist i journalistik.

Fakta om bogen

Forfatter: Tove Alsterdal

Titel: Kvinderne på stranden

Originaltitel: Kvinnorna på stranden

Indbinding: Indbundet, 494 sider

Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet

ISBN: 978-87-645-0471-2

Pris: kr. 249,95

Udkommer d. 20. juni 2011

Jesper Rossing,
Salg- & marketingchef
jesper@audioteket.dk
45 2033 9162

Mrs. Robinson & Audioteket A/S, Døckerslundsvej 33, 5000 Odense C
Tlf. 65 48 50 00,
info@audioteket.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links