Wulf Dorn TRIGGER EFFEKTEN

En bog der siden sin udgivelse i Tyskland er solgt i store oplag. I september 2010 udkom bogen i Italien og strøg med det samme ind blandt de ti bedste på bestsellerlisten – andet oplag kom efter kun fire dage. Den er ligeledes udkommet i Holland og udkommer snart i Tyrkiet, Grækenland og Brasilien.

Mødet med en ny patient udvikler sig til et sandt mareridt for psykiateren Ellen Roth. Patienten fremtræder yderst usoigneret, har tilsyneladende været udsat for brutal mishandling og hævder, at hun bliver forfulgt.

     Kort efter indlæggelsen forsvinder kvinden sporløst under mystiske omstændigheder, og da Ellen begynder at bore i sagen, bliver hun selv et mål for den ukendte forfølger. Han tvinger hende til en makaber leg – med Ellens og patientens liv som indsats.

    Nu begynder en fortvivlet kamp for Ellen, og hun har ingen, hun kan stole på. Hvem er forfølgeren, der tilsyneladende ved alt om hende? Og hvad går den nye patiens hemmelighed ud på? Dybere og dybere trænger Ellen ind i en labyrint af angst, vold og paranoia. Og tiden løber …

Med Triggereffekten har forfatteren Wulf Dorn begået en førsteklasses debutthriller. Dorn drejer spændingsmomentet til det yderste…” - Bettina Schwoch, Associated Press

Wulf Dorn (født 1969) har skrevet siden han var 12 år gammel. Hans noveller er udkommet i forskellige tyske tidsskrifter og antologier og har indbragt forfatteren flere udmærkelser. Han er oprindeligt uddannet korrespondent, og han har siden 1994 arbejdet på et psykiatrisk hospital, hvor han medvirker til at hjælpe patienter tilbage på arbejdsmarkedet. Hans interesse for menneskeskæbner og psykiatri afspejler sig tydeligt i Triggereffekten . Læs mere  om forfatteren på www.wulfdorn.net

Som en Stephen King roman, filmatiseret af David Lynch.”  - Thomas Thiemeyer

Jesper Rossing, Mrs. Robinson & Audioteket A/S, Døckerslundsvej 33, 5000 Odense C
Tlf. 20 33 91 62,
jesper@audioteket.dk

Mrs. Robinson & Audioteket A/S, Døckerslundsvej 33, 5000 Odense C
Tlf. 65 48 50 00,
info@audioteket.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links