Aura lancerer ny Long Life-lyskilde

Aura lancerer endnu en kompakt fluorescerende lyskilde i udvalget af Long Life-lyskilder. Auras Long Life kompakte fluorescerende lyskilder har en garanteret levetid, der er tre gange så lang som standardprodukterne på markedet. På den måde reduceres miljøpåvirkningerne med to tredjedele, når det drejer sig om produktion, logistik, affald m.v.

Den nye Long Life-lyskilde, Unique-T, er en kompakt fluorescerende lyskilde med tre rør. Det nye produkt blev udviklet i Auras egen forsknings- og udviklingsafdeling i Karlskrona, som også er det laboratorium, som den allerførste fluorescerende Long Life-lyskilde blev udviklet på tilbage i 1980. Aura tilbyder i dag over 700 Long Life-produkter. Med denne kompakte fluorescerende Long Life-lyskilde kan brugere både spare penge og skåne miljøet, eftersom der kun er behov for en tredjedel så mange udskiftninger af lyskilderne. – Dette er endnu et trin på vejen mod at tilbyde bæredygtige lyskilder til forskellige formål, siger Martin Malmros, CEO for Aura Light International. Ved at hjælpe virksomheder med at skifte til Long Life-lyskilder kan de spare store summer på vedligeholdelse men også affald, logistik m.v. De nyudviklede kompakte fluorescerende lyskilder anvendes primært i kontormiljøer, butikker og lagerlokaler såvel som til udendørsbelysning. De har en gennemsnitlig levetid på 42.000 timer, hvilket i et normalt kontormiljø betyder, at de holder i mindst ni år. Til sammenligning holder et standardprodukt ca. tre år. Som med alle fluorescerende lyyskilder er kompakte fluorescerende lyskilder lavenergilamper, hvilket betyder, at de anvender mindre energi sammenlignet med glødelamper, samtidigt med at de leverer den tilsvarende lysmængde. Stockholm, den 26. august 2009 Aura Light International AB

Tags:

Abonner

Dokumenter og links