Aura Light lancerer ny, unik Long Life lyskilde til gadebelysning

Belysningsselskabet Aura Light introducerer verdens første metalhalogenlampe i Long Life. Lampen er primært til brug i bymiljø og har en garanteret levetid som er mere end dobbelt så lang som standardprodukterne på markedet, hvilket sparer udgifter både til vedligeholdelse og miljø.

Med en Long Life lyskilde behøves færre udskiftninger, hvilket hjælper kommunerne til at reducere omkostningerne og blive mere bæredygtige. Der er også positive sikkerhedsmæssige aspekter med lyskilder, som har ekstra lang levetid, fordi det øger muligheden for godt oplyste og sikre gader, parker o.s.v., samt at man undgår farligt vedligeholdelsesarbejde i trafikken.

Vi udvider nu vores produktportefølje indenfor gadebelysning. Således styrker vi Auras position som en naturlig leverandør for alle typer af bæredygtig gadebelysning med høj kvalitet og lang levetid, siger Martin Malmros, koncernchef og administrerende direktør for Aura Light International AB. Vi har set en stor efterspørgsel på en Long Life version af metalhalogenlampen, da der ikke har været sådan et produkt på markedet tidligere. 

Metalhalogen er en lyskilde som er designet til bybelysning, og har et hvidt lys med høj kvalitet. Den har en god farvegengivelse, d.v.s. den afspejler den faktiske farve på en god måde. 

Aura CRYSTAL Long Life har en service levetid på 25 000 timer, hvilket betyder omkring 6 år (11 timer / dag, 365 dage om året, med 90 % af lyskilderne i drift). Angivet i gennemsnitslevetid betyder det 36 000 timer.


København 10. maj 2011
Aura Light ApS

For mere information, kontakt:
Anders Repsdorph Nielsen, salgshef Aura Light ApS, +45 27 21 83 09, anders.nielsen@auralight.dk
Martin Malmros, administrerende direktør og koncernchef Aura Light International AB, +46 8 564 883 40, +46 730 45 83 40, martin.malmros@auralight.com
Gunilla Danström, kommunikationschef Aura Light International AB, +46 8 564 883 49, +46 733 10 99 29, gunilla.danstrom@auralight.com

Aura Light er en belysningsvirksomhed, der udvikler, producerer og sælger Long Life-lyskilder, som holder tre gange så længe som standardprodukter. Aura leverer også Long Life-belysningsløsninger, der kan reducere energiforbruget med op til 80 %. Dette hjælper forbrugere med at spare penge og blive mere bæredygtige. Grundlaget til Aura blev allerede lagt i 1930 under navnet Lumalampan, og vi har produceret Long Life-lysstofrør siden 1980. Hovedkontoret befinder sig i Stockholm, mens udvikling, produktion og kundeservice foregår i Karlskrona. Yderligere har gruppen også datterselskaber og distributører og sælger lyskilder over hele verden. Kunderne findes primært inden for industrien, detailbranchen og den offentlige sektor. Aura beskæftiger omtrent 200 ansatte og omsætter ca. 50 mio. euro. Læs mere på www.auralight.dk.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links