Bang & Olufsen lancerer 40″ visuelt vidunder

Det nye BeoVision 10 er skabt til at give din væg nyt liv. Dette slanke LED-baserede fjernsyn oser af Bang & Olufsen stil og er den perfekte fladskærm til at hænge på stuevæggen. Med andre ord et elegant fjernsyn, der harmonerer fantastisk med dine andre kunstværker på væggene og din indretning.

– BeoVision 10 er Bang & Olufsens version af en vægmonteret fladskærm. Hver eneste detalje i designet er gennemtænkt med henblik på vægplacering, og samtidig har det været afgørende at sikre den fantastiske lydkvalitet – selv når det gælder et så slankt fjernsyn som dette, forklarer Product Manager Heidi Hausted Fredberg. Bang & Olufsens nye 40″ Full HD-fjernsyn er en LED-baseret LCD-skærm med 200/240 Hz, som leverer en imponerende billedkvalitet takket være de sidste nye teknologier. Billedopdateringshastigheden på 200/240 Hz og den sofistikerede bevægelseskompensering er bare to af de teknologier, som gør billederne på denne LCD-fladskærm skarpere og mere glidende end nogensinde. Men ud over den fantastiske visuelle oplevelse byder dette slanke kunststykke på en imponerende lydkvalitet. Under skærmen sidder en integreret stereohøjttaler bag et farvet frontstof. BeoVision 10 har integrerede surround sound- og DVB-HD-moduler, elektroniske gardiner og et omfattende tilslutningspanel, hvor du kan tilslutte hele fem ekstrahøjttalere og få en komplet surroundopsætning. BeoVision 10 vægmonteres ved hjælp af et diskret hængsel, som kan fastgøres på venstre eller højre bagside. Dermed bliver det muligt at vippe fjernsynet ud fra væggen i en 45-graders vinkel, så det vender perfekt for dig. Diodebaseret LCD-teknologi giver slankt design Det slanke design af BeoVision 10 er lykkedes takket være en ny LCD-teknologi, som bruger LED-lys langs kanten af skærmen, og ved at placere chassis og højttalere under skærmen. LED-lysenheden er udstyret med en masse hvide lysdioder, som sidder rundt langs skærmens kant, og et optisk lysstyringssystem sørger for at fordele lyset fra dioderne jævnt over hele skærmen. Forsiden af BeoVision 10 er dækket af en elegant glasskærm med avanceret antirefleksbehandling og indrammet af to højglanspolerede aluminiumsprofiler, der danner en for- og en bagside. Designeren har udforsket forskellige overfladebehandlinger og vinkler for at få skærmen til at syne så stor som muligt, og de to aluminiumsprofiler er vinklet på en måde, så de kun fylder en meget lille del af fjernsynets samlede glasoverflade. Resultatet er ét stort stykke kvadratisk sort glas, som er med til at fremhæve indtrykket af BeoVision 10 som et elegant kunststykke på væggen, uanset om det er tændt eller slukket. Det slanke udseende fremhæves yderligere af den buede bagprofil, som reflekterer væggens farve og får det til at se ud som om, at rammen er en del af væggen. Rammen er delt i en for- og en bagprofil, hvilket får fjernsynet til at fremstå endnu smallere. Faktisk er bagprofilen næsten usynlig, selv når man ser fjernsynet fra siden. Kombinationen af glas, højglanspoleret aluminium og en kulsort skærm gør BeoVision 10 til et ekstremt stilfuldt fjernsyn – i alle slags omgivelser. Banebrydende akustik Selvom BeoVision 10 er et fladskærmsfjernsyn, er lyden alt andet end flad. I kabinettet sidder et aktivt, tovejs stereohøjttalersystem med centerbas og egen basport, mens diskant- og mellemtoneenhederne sidder i et separat trykkammer. Med denne banebrydende basportløsning har Bang & Olufsens akustiske ingeniører taget udfordringen op – og sejret – ved at skabe fantastisk lyd i et slankt fjernsyn. Basportens munding sidder nemlig bag skærmen, hvilket forbedrer basgengivelsen, idet støj og rystelser fra basporten dæmpes af skærmen. Vælg selv højttalerfarven Fjernsynets stilfulde sorte glasoverflade brydes kun af det rektangulære frontstof til højttalerne. Det farvede frontstof er omgivet af glas, hvilket får det til at se ud som om, at stoffet svæver over glasoverfladen. Vælg selv mellem sort, hvid, sølv, mørkegrå, blå og orange. Frontstoffet sidder fast ved hjælp af magneter, så du kan nemt skifte farve, når du har lyst.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia