Varme farver i en kold tid

Bang & Olufsen går vinteren i møde med BeoCom 2 i en række nye, spændende farver. Den ikoniske telefon med det atypiske design kan nu fås i en række højpolerede farver, som varmer i den kolde tid.

Lyngby, november 2009 BeoCom 2 er et af Bang & Olufsens største designikoner. Med sin blødt buende facon, som er formet af ét stykke aluminium, udfordrer det populære håndsæt normerne inden for telefondesign. BeoCom 2 hverken ligner, føles eller lyder som nogen anden trådløs telefon på markedet. Fornemme farver under juletræet BeoCom 2 fås nu i et udvidet farvesortiment, som byder på endnu mere kant og karakter end tidligere. Det nye sortiment består af i alt syv farver – blå, sort, grå, gul og sølv (ufarvet aluminium) – som er blevet poleret og dermed intensiveret, hvilket giver et endnu mere iøjnefaldende udtryk. Det blankpolerede udseende er allerede repræsenteret i farveskalaen af den nyligt lancerede hvide BeoCom 2. Sidst, men ikke mindst byder det nye farvesortiment på en BeoCom 2 i glødende rød – en oplagt gave under juletræet. De imponerende farver giver dybde og glans til det unikke design og matcher samtidig andre farvede aluminiumsprodukter i Bang & Olufsens kollektion, som f.eks. det røde BeoVision 7 fjernsyn eller den blå BeoLab 6000 højttaler. Fælles for de nye farver er en skarp, eksklusiv tone, som udstråler modernitet – dog med nok kant til at være langtidsholdbar. Kan købes hos den nærmeste Bang & Olufsen forhandler fra december måned til en vejledende udsalgspris på 6.195,- DKK Tekniske specifikationer Mål/vægt 36 × 275 × 28 mm/220 g (håndsæt) 95 × 321 mm (base med håndsæt) Kategori Trådløst håndsæt Linjeindgang Analog Systembase BeoLine eller BeoLine 2 Lader: Bord- og væglader Hukommelse (telefonbog) 200 kontaktpersoner Farvevarianter Sort, blå, gul, sølv, grå, hvid, rød

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links