Lad dig forføre af Beckers nye farvesprudlende kollektion

Beckers lancerer en ny kollektion med inspiration fra tre stærke parallelle påvirkninger Eco, Ny luksus og den farvestærke geometri. Lilla kulører fortsætter med at dominere sammen med modige sværtede pastelfarver. Selv betongrå med skygger af grønt og hvidt på hvidt med forskellig tone og glans influerer. Farverne i den nye kollektion er alle miljøvenlige og har lang holdbarhed både med stil og kvalitet.

- Den nye kollektion indeholder en del sværtede pasteller med stænk fra sommerens pastelagtige abrikos til den lidt mørkere jeansblå. Vi har desuden brugt flere lilla farver fra syrenlilla toner til den mere mørkerosa blommefarve. Andre synlige farver er de jordnære i kombination med det hvide, en farvesammensætning vi desuden har valgt at friske op med lidt sporty og farvestærke accentfarver, siger Betina Andersen, marketingkoordinator hos Beckers. Beckers har hentet inspiration til de nye kulører fra tre stærke parallelle påvirkninger. Den første er den naturlige og miljøinspirerede Eco, som kommer til udtryk gennem mange beige farver i jordtoner kombineret med hvid. Her ser vi også gule og grønne indslag. Den anden er den ubekymrede og farvemættede Ny Luksus, som influeres af fremtiden og nyrige landes sorgløse indstilling og frygtløshed over for farver. Her ser vi dybe, kraftige og sofistikerede farver, som forstærkes af luksusmetaller som kobber, guld og bronze. Den tredje tendens er med blik på den farvestærke geometriske retning. Her anvendes farver på en snedig, uventet og frisk måde. Det er de sporty, glade farver som dominerer, gerne med metalglans og grafiske udtryk. - Vi ønsker at inspirere til at bruge flere farver i hjemmet, da farver kan påvirke vores humør, og hvordan vi har det. Nogle farver kan gøre os glade, mens andre kan have en beroligende virkning. Maler man med produkter fra Beckers premiumserie Elegant får man farver, som både tager hensyn til miljøet og har lang holdbarhed hvad angår stil og kvalitet, siger Betina Andersen, marketingskoordinator hos Beckers. Beckers har et erklæret miljømål om, at 99% af al maling der sælges, skal være vandfortyndet i år 2010. I dag er over 90% maling fra Beckers vandfortyndet.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links