2009 blev det største kongres år i Bella Centers historie

2009 blev kulminationen på et årti med vækst. Bella Center fik i 2009 en rekordomsætning på 708 millioner kroner og et rekordresultat på 154 millioner kroner.

År 2009 blev Bella Centers største kongres år nogensinde med hele 20 store internationale arrangementer. ”Det flotte resultat er ikke kommet af sig selv. Rekordåret er kulminationen på et årti, hvor Bella Center har virkeliggjort visionsplanerne om målrettede investeringer for en halv milliard kroner, ” siger Bella Centers adm. direktør Arne Bang Mikkelsen. ”Det er i kraft af vores investeringer i udvidelser og moderniseringer, at Bella Center har nået en størrelse og indretning, der kan måle sig med de nærmeste konkurrenter i Europa. Det betyder, at vi er et attraktivt valg for store internationale kongresser”, siger Arne Bang Mikkelsen. Bella Center lagde blandt andet hus til medicinalkongresserne EULAR og EASL med 13.000 og 7.000 delegerede. Og så blev Bella Center og København for alvor sat på verdenskortet med den succesrige, praktiske afvikling af den olympiske IOC kongres og klimatopmødet COP15. ”Som vært for de to arrangementer har Bella Center vist verden og vores samarbejdspartnere, at vi til fulde kan leve op til de meget høje krav og forventninger til service og logistik til selv de største og mest krævende arrangementer,” fortæller Arne Bang Mikkelsen. I alt afholdt Bella Center sidste år 54 større kongresser, store publikumsudstillinger som Ferie i Bella samt en række store fagmesser som fødevaremessen TEMA og Copenhagen International Fashion Fair, CIFF. BELLA SKY HOTEL I fremtiden vil Bella Centers vækst især blive funderet i det kommende firestjernede, 814-værelser store Bella Sky – Comwell Hotel Copenhagen. Med Skandinaviens største hotel vil Bella Center øge konkurrencekraften markant på det Europæiske kongresmarked. Planerne vil blive sammenfattet i strategi- og handlingsplanen Vision 2015/2010, som også opererer med en videre udbygning af Bella Center. Eksempelvis en genopførelse af Østhallen, der er nabo til metrostation Bella Center. Eller en helt ny multihal. I det mere langsigtede perspektiv vil Bella Center sammen med Københavns Kommune se nærmere på en helhedsplan for Bella Centers matrikel. Set i lyset af de forøgede investeringsaktiviteter samtidig med færdiggørelsen af hotellet har Bella Center A/S igangsat en proces til styrkelse af det fremtidige kapitalberedskab for derved at understøtte strategi- og handlingsplanen Vision 2015/2020. Den offentliggøres inden sommerferien. FLOT I FORUM Også Bella Centers datterselskab, Forum Copenhagen, havde et rekordår i 2009 med en omsætning på 92 millioner og 467.947 gæster. Forum bød på 17 koncerter, 33 teater & TV arrangementer og en lang række firmaevents og fester. Fra musicalen MAMA MIA, Walking with Dinosaurs og Cirque du Soleil til koncerter med for eksempel Oasis, Bob Dylan, D-A-D, Cliff Richard, Pink og ikke mindst Metallica, der optrådte fem aftener i træk. Resultat (mio.kr.) 2009 2008 2007 Nettoomsætning: 708,3 433,6 402,7 Resultat før skat: 153,9 102,9 90,1 Balancesummen: 2.061,9 1.810,7 1.318,7 Egenkapital: 754,9 673,5 671,9 Egenkapitalfor: 16,1% 11,4% 14,1% Udstillinger og messer er påvirket af konjunkturudviklingen. I 2010 forventes en afdæmpet udvikling i antallet af udstillere. Givet færre store internationale kongresser sammenholdt med 2009 er forventningen for 2010, at koncernresultat før skat og værdiregulering af ejendomme vil være på 45-50 mio. kr. Fakta: Årsregnskab følger IFRS. Der afholdes generalforsamling i Bella Center A/S onsdag den 19. maj 2010. Pressen kan i den forbindelse kontakte pressechef Lars Lemche på 26 14 01 14. Kontakt: Bella Centers adm. direktør Arne Bang Mikkelsen på 40 38 88 11 eller Bella Centers bestyrelsesformand Søren Johansen på 40 77 76 17

Om os

Bella Center A/SBella Center er Skandinaviens største messe- og kongrescenter, der årligt huser arrangementer af enhver art – det være sig alt fra messer med mode, mad, biler, både og ferie over store begivenheder som MTV Awards til danske og internationale kongresser som FN’s klimatopmøde COP15 og den olympiske IOC kongres. Bella Center A/S består også af Copenhagen Fashion House (permanente showrooms for mode) samt BC Design Center (permanent udstillingsplatform for møbler og interiør inkl. Skandinaviens første materialebibliotek), International House – et centralt beliggende kontorhotel med alle moderne faciliteter og kontorer i alle størrelser, Bella Center Services, som tilbyder catering for op til 15.000 gæster af gangen og Forum Copenhagen – et datterselskab siden 1997, hvor der bl.a. afholdes en lang række koncerter, udstillinger og fester. Seneste udvidelse af koncernen er Bella Sky Comwell Hotel Copenhagen - Nordens største hotelbyggeri, som blev indviet i foråret 2011.

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links