34.844 besøgende på fødevaremesse i Bella Center

Fødevaremessen TEMA2011, som de seneste fire dage er blevet afviklet i Bella Center, havde denne gang besøg af 34.844 gæster.

Masser af nyheder fra alle verdens hjørner, ekstra fokus på nordiske råvarer og en god håndfuld mesterskaber var nogle af ingredienserne på årets fødevaremesse TEMA 2011, som udfordrede smagsløg og vendte op og ned på vores madopfattelse.

 

Udstillerne melder om kvalitetsbesøg

En af de udstillere, som har repræsenteret den nordiske madkultur på TEMA 2011, er virksomheden 360° Nord. Det er første gang, de udstiller på messen: ’’Vi har haft en stor åben stand med forskellige aktiviteter hver dag, som har trukket mange til. Interessen har været meget stor, og vi har fået masser af gode relationer, ‘’ fortæller Joachim Hjerl, som er direktør for 360° Nord. 360° Nord er en sammenslutning af lokale fødevareproducenter, specialbutikker og restauranter, der arbejder for at øge udbuddet af lokalt producerede og bæredygtige fødevarer.

En anden udstiller, som også har haft en god messe, er Catering Engros: ’’Der har været kvalitet i vore besøg med mange beslutningstagere. Samtidig har de besøgende været godt fordelt over alle fire dage – også om onsdagen, som normalt er en stille dag, ‘’ fortæller markedsdirektør Henrik Clausen.

 

Mesterskaber

TEMA 2011 var også været scene for flere mesterskaber, og følgende vindere er fundet:

Årets Kok

Mette Gassner fra Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia. Denne pris blev overrakt af fødevareminister Henrik Høgh efter en intens konkurrence, som transmitteret direkte på TV. Mesterskabet blev set af over en million danskere.

Årets Tjener,Anita Kajhøj Ibsen fra Molskroen i Ebeltoft. Årets Sommelier, Peter Pepke fra Restaurant Herman i København, Årets Kokkeelever Martin Skafte Schultz og Rasmus Munk Thomasen fra Silkeborg Tekniske Skole.

Årets Tjenerelever Stephanie Deleuran og Tobias Mørkeberg Nilsson fra Hotel & Restaurantskolen i København, Årets Smørrebrødsjomfruelever Astrid Jensen og Maiken Nielsen fra København, Årets Cateringelever Steffen Povlsen og Martin Petersen fra Svendborg.

Vinderen af World Chocolate Masters Scandinavian Selection

Asger Sandholt fra Island. Asger går sammen med 2. pladsen (Palle Sørensen, Danmark) videre til den store finale i Paris.

TEMA består af fire messer under ét tag: Hotel Restaurant & Catering, International Food Fair of Scandinavia, Copenhagen Wine & Spirits Show og Storkøkken.

Årets messe havde i alt 297 udstillere og 34.844 besøgende.

TEMA 2013 afholdes den 24. – 27. februar 2013.

www.tema2011.dk

Kontakt: 
Udstillingschef Bo Rasmussen, tlf. 32 47 21 34, bor@bellacenter.dk
Presse- og kommunikationskonsulent Sugasini Sooriyakumaran,
tlf. 32 47 26 13, sso@bellacenter.dk

Om os

Bella Center A/SBella Center er Skandinaviens største messe- og kongrescenter, der årligt huser arrangementer af enhver art – det være sig alt fra messer med mode, mad, biler, både og ferie over store begivenheder som MTV Awards til danske og internationale kongresser som FN’s klimatopmøde COP15 og den olympiske IOC kongres. Bella Center A/S består også af Copenhagen Fashion House (permanente showrooms for mode) samt BC Design Center (permanent udstillingsplatform for møbler og interiør inkl. Skandinaviens første materialebibliotek), International House – et centralt beliggende kontorhotel med alle moderne faciliteter og kontorer i alle størrelser, Bella Center Services, som tilbyder catering for op til 15.000 gæster af gangen og Forum Copenhagen – et datterselskab siden 1997, hvor der bl.a. afholdes en lang række koncerter, udstillinger og fester. Seneste udvidelse af koncernen er Bella Sky Comwell Hotel Copenhagen - Nordens største hotelbyggeri, som blev indviet i foråret 2011.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links