Bella Center A/S ansætter ny salgs- og marketingdirektør

Den 1. december 2011 sætter Jacob Schmidt sig i stolen som ny salgs- og marketingsdirektør hos Bella Center A/S.

Bella Center har valgt at sætte endnu mere fokus på at styrke og udvikle messe- og udstillingsdelen af forretningen. Til denne opgave har koncernen pr. 1. december 2011 ansat Jacob Schmidt i stillingen som salgs- og marketingsdirektø

Jacob Schmidt har solid erfaring fra eventbranchen bl.a. som projektleder hos IBC Euroforum, arrangementschef hos Mediehuset Ingeniøren og Country Manager & Partner hos Management Events. Han kommer senest fra en stilling som Head of Events & Entertainment hos Berlingske Media. Udover sin mangeårige erfaring med salg, markedsføring og ledelse er Jacob for tiden ved at afslutte sin MBA på University of Leicester i England.

’’Bella Center er et hus i konstant udvikling, og et hus jeg, som eventmand, gennem hele min karriere har fulgt tæt med nysgerrighed og respekt. Det er derfor med stor stolthed og glæde, jeg overtager rollen som salgs- og marketingdirektør i Bella Center. Min forventning er, at vi i Bella Center, i den kommende periode, vil koncentrerer os målrettet om at skabe nye varige og profitable produkter og i samme bevægelse forbedre eksisterende succeser gennem øget fokus på indhold, kvalitetssikret salg og forbedret kundeservice. Et hus, som Bella Center, er bygget på en stolt historie, som det kommende samarbejde vil udvikle og fremtidssikre.

Jacob Schmidt refererer til administrerende direktør Arne Bang Mikkelsen.

www.bellacenter.dk

www.facebook.com/bellacenter.dk

Kontakt :

Administrerende direktør Arne Bang Mikkelsen, 40 38 88 11

Salgs- og marketingsdirektør Jacob Schmidt, jsch@bellacenter.dk

 

Tags:

Om os

Bella Center A/SBella Center er Skandinaviens største messe- og kongrescenter, der årligt huser arrangementer af enhver art – det være sig alt fra messer med mode, mad, biler, både og ferie over store begivenheder som MTV Awards til danske og internationale kongresser som FN’s klimatopmøde COP15 og den olympiske IOC kongres. Bella Center A/S består også af Copenhagen Fashion House (permanente showrooms for mode) samt BC Design Center (permanent udstillingsplatform for møbler og interiør inkl. Skandinaviens første materialebibliotek), International House – et centralt beliggende kontorhotel med alle moderne faciliteter og kontorer i alle størrelser, Bella Center Services, som tilbyder catering for op til 15.000 gæster af gangen og Forum Copenhagen – et datterselskab siden 1997, hvor der bl.a. afholdes en lang række koncerter, udstillinger og fester. Seneste udvidelse af koncernen er Bella Sky Comwell Hotel Copenhagen - Nordens største hotelbyggeri, som blev indviet i foråret 2011.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links