Bella Center udnævner Kongres- og Eventdirektør

Bella Centers Kongres- og Eventchef Lene Mortensen udnævnes pr. 1. januar 2011 til Kongres- og Eventdirektør. Udnævnelsen sker i kraft af koncernens nuværende udvikling med hotellet Bella Sky Comwell, som den seneste udvidelse af forretningsgrundlaget

Bella Center er inde i en rivende udvikling med Nordens største hotel, Bella Sky Comwell, som seneste udvidelse af koncernens forretningsgrundlag. I kraft af denne udvikling, har koncernen valgt at udnævne nuværende Kongres- og Eventchef, Lene Mortensen, til Kongres- og Eventdirektør pr. 1. januar 2011.

Den nye position betyder, at Lene Mortensen, foruden store internationale og nationale kongresser, fester og events, også får hovedansvaret for konferencedelen både i Bella Center og Bella Sky Comwell.

Konferencedelen giver den mulighed, at Bella Center i fremtiden bliver et naturligt valg for konferencer og møder sammen med de store kongresser og events som hidtil.

Som Kongres- og Eventdirektør ser Lene Mortensen frem til at styrke Bella Centers position yderligere. Ikke mindst ser Lene frem til at få ansvaret for endnu en udvidelse af forretningen med Bella Logistic Services – en ’one- stop-shop’, hvor Bella Center tilbyder kunden en større pakke - med eksempelvis overnatning, transport samt oplevelser i København.

’Med Bella Sky Hotel som en integreret del af Bella Center og Bella Logistic Services, som vi har etableret grundet en stigende efterspørgsel, får vi mulighed for at dække nye kundesegmenter, give vores kunder helhedsoplevelser, og som altid være tilgængelige alle 365 dage, fortæller Lene Mortensen og fortsætter:

’De nye initiativer styrker ikke kun vores eget brand, men tiltrækker også mere forretning til København. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi står endnu bedre sammen og arbejder på tværs af brancher med det formål at udvikle København som mødedestination.’

Lene Mortensen og Bella Center står selv i spidsen for dette samarbejde med en plads i bestyrelsen for Meetingplace, som er en sammenslutning af ca. 100 hoteller, kongrescentre, konferencearrangører, incoming bureauer, transportører og øvrige virksomheder med tilknytning til erhvervsturismen.  

Lene blev ansat i Bella Center i 1998 som udstillingschef og fire år senere, i 2002, blev hun udnævnt til Kongres- og Eventchef med ansvaret for store kongresser som EASD, ERS, EULAR, Microsoft, SAP, CiSCO, IOC, mv.

Lene Mortensen refererer til adm. direktør Arne Bang Mikkelsen.

Kontakt :

Bella Center A/S, adm. direktør Arne Bang Mikkelsen, tlf. 32 47 20 01,e-mail management@bellacenter.dk .

Tags:

Om os

Bella Center A/SBella Center er Skandinaviens største messe- og kongrescenter, der årligt huser arrangementer af enhver art – det være sig alt fra messer med mode, mad, biler, både og ferie over store begivenheder som MTV Awards til danske og internationale kongresser som FN’s klimatopmøde COP15 og den olympiske IOC kongres. Bella Center A/S består også af Copenhagen Fashion House (permanente showrooms for mode) samt BC Design Center (permanent udstillingsplatform for møbler og interiør inkl. Skandinaviens første materialebibliotek), International House – et centralt beliggende kontorhotel med alle moderne faciliteter og kontorer i alle størrelser, Bella Center Services, som tilbyder catering for op til 15.000 gæster af gangen og Forum Copenhagen – et datterselskab siden 1997, hvor der bl.a. afholdes en lang række koncerter, udstillinger og fester. Seneste udvidelse af koncernen er Bella Sky Comwell Hotel Copenhagen - Nordens største hotelbyggeri, som blev indviet i foråret 2011.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links