Bella Centers Salgs- & marketingsdirektør fylder 50

 

Salgs- & marketingsdirektør, Jesper Åndahl, har haft sin gang i Bella Center siden begyndelsen af halvfemserne. Den 5. december fylder han 50.

 

Jesper Åndahl har siden 2001 siddet i sædet som Salgs- & marketingsdirek-tør i Skandinaviens største udstillingscenter med ansvar for alle messer og udstillinger i huset. Den 5. december fylder han 50.

Jesper Åndahl blev ansat i Bella Center tilbage i 1991 som chef for det daværende møbel- og modemart. Han kom fra en stilling som marktingschef for Lyng-by Storcenter.

I 1993 overtog Jesper Åndahl Bella Centers mode-messe – Copenhagen International Fashion Fair, som siden da er blevet Bella Centers største forretnings-område. I 2003 blev også kongresforretningen lagt ind under Jespers Åndahls vinger.

I fritiden dyrkede Jesper stangspring i flere år og det blev til adskillige Danmarksmesterskaber og et nordisk. I dag fylder spor-ten, foruden familien, stadig en stor del, og stangspring er bl.a. skiftet ud med tennis.

Der afholdes reception for venner, familie, kollegaer og forretningsforbin-delser onsdag den 8. december kl. 14.00-16.00 i Bella Center.

 

Kontakt:

Bella Centers presseafdeling, Sugasini Sooriyakumaran, sso@bellacenter.dk

Tags:

Om os

Bella Center A/SBella Center er Skandinaviens største messe- og kongrescenter, der årligt huser arrangementer af enhver art – det være sig alt fra messer med mode, mad, biler, både og ferie over store begivenheder som MTV Awards til danske og internationale kongresser som FN’s klimatopmøde COP15 og den olympiske IOC kongres. Bella Center A/S består også af Copenhagen Fashion House (permanente showrooms for mode) samt BC Design Center (permanent udstillingsplatform for møbler og interiør inkl. Skandinaviens første materialebibliotek), International House – et centralt beliggende kontorhotel med alle moderne faciliteter og kontorer i alle størrelser, Bella Center Services, som tilbyder catering for op til 15.000 gæster af gangen og Forum Copenhagen – et datterselskab siden 1997, hvor der bl.a. afholdes en lang række koncerter, udstillinger og fester. Seneste udvidelse af koncernen er Bella Sky Comwell Hotel Copenhagen - Nordens største hotelbyggeri, som blev indviet i foråret 2011.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links