Biler i Bella bugner af nyheder

Årets store biludstilling i Bella Center kan præsentere mere end 40 bilnyheder og danmarkspremierer. Det er bilnyheder for alle budgetter, fra små bybiler og praktiske familiebiler til klassiske luksusmærker og nye superbiler.

Danmarks ubetinget største og flottest udrustede bilmarked åbner på torsdag den 18. marts med udstillingen Biler i Bella. ”Bella Center vil bugne af biler og nyheder i alle prisklasser. Og til forskel fra en udstilling på Statens Museum for Kunst, kan man købe alle værkerne her – biler, motorcykler og udstyr,” fortæller udstillingschef Søren Lindquist. Udstillerne på Biler i Bella møder op med mere end 40 nyheder. For udstillingschefen et tegn på, at bilbranchen har skrabet finanskrisens bund og er på vej op med ny optimisme. ”Sandheden er jo, at mange mennesker slet ikke har oplevet, at få færre penge mellem hænderne under finanskrisen. Der er blevet holdt igen, men nu tyder meget på at forbrugerne letter foden lidt fra bremsen,” siger Søren Lindquist. Og der er nok at kikke på og købe af. Af de mange nyheder tegner de små biler og familiebilerne sig knap en tredjedel. Men også luksusbilerne og superbilerne er repræsenteret med alt fra Ferrari og Porche over den nye Jaguar XJ til udstillingens nok vildeste og dyreste bil – den dansk designede og producerede Zenvo. Publikum på Biler i Bella vil kunne opleve en lang række aktiviteter som konkurrencer, test af biler og elbiler og modeshow for MC-udstyr. Denne gang får motorcyklerne deres helt egen sektion på udstillingen. Biler i Bella afholdes i dagene 18. – 21. marts 2010. Mere info på www.bileribella.dk Kontakt: Udstillingschef Søren Lindquist på 45 24 62 87 90 eller pressechef Lars Lemche på 2614 0114

Om os

Bella Center A/SBella Center er Skandinaviens største messe- og kongrescenter, der årligt huser arrangementer af enhver art – det være sig alt fra messer med mode, mad, biler, både og ferie over store begivenheder som MTV Awards til danske og internationale kongresser som FN’s klimatopmøde COP15 og den olympiske IOC kongres. Bella Center A/S består også af Copenhagen Fashion House (permanente showrooms for mode) samt BC Design Center (permanent udstillingsplatform for møbler og interiør inkl. Skandinaviens første materialebibliotek), International House – et centralt beliggende kontorhotel med alle moderne faciliteter og kontorer i alle størrelser, Bella Center Services, som tilbyder catering for op til 15.000 gæster af gangen og Forum Copenhagen – et datterselskab siden 1997, hvor der bl.a. afholdes en lang række koncerter, udstillinger og fester. Seneste udvidelse af koncernen er Bella Sky Comwell Hotel Copenhagen - Nordens største hotelbyggeri, som blev indviet i foråret 2011.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links