Health & Rehab Scandinavia - et fagligt løft

Report this content

Hjælpemiddelområdet er i forandring - både administrativt og fagligt. De administrative ændringer efter kommunalreformen, indkøb via udbud, muligheden for frit valg, ændringer af lovgivning og overførsel af specialiseret rådgivning til kommunerne – sammen med den demografiske udvikling, hvor flere forventes at få behov for hjælp og udsigten til færre ressourcer – stiller krav til alle, som arbejder på området.

Ændringerne stiller krav til faglighed på mange niveauer og særligt blandt ergo- og fysioterapeuter, som spiller en central rolle for at sikre borgere med funktionsnedsættelser et liv med lige muligheder, og aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.

Hjælpemidler, boligændringer, velfærdsteknologi og tilgængelighed har stor betydning for borgernes livskvalitet og deltagelse i rehabilitering, i hverdagsliv, uddannelse og job – og samtidigt lettes det professionelle personale, som støtter, plejer og hjælper borgeren, så deres arbejdsmiljø forbedres.

Udviklingen går stærkt for tiden, både når det gælder produkter, teknologi, planlægning og processer. Krav om fx indkøb af ”bedst og billigst”, vurdering af nye teknologier og produkter, og hensyn til arbejdsmiljø for personalet i social- og sundhedssektoren skal honoreres. Kvalitetssikring og dokumentation af formidlingsprocessen og af effekten af løsninger skal leveres.

Ergo- og fysioterapeuter har sammen med borgeren ansvaret for at vurderer borgerens behov og ønsker – og for at opstille løsningsmuligheder for at den enkelte borger - og det kræver faglig viden og overblik over løsninger i form af produkter, indretning, og teknologier. Så det er vigtigere end nogen sinde, at terapeuterne er helt fremme i de faglige sko, har opdateret viden, og er klar med de faglige kompetencer både i forhold til borgeren og i forhold til administrative krav og udvikling på området.

Health & Rehab er stedet, hvor terapeuter kan få et fagligt løft, hente inspiration til den daglige praksis og dyrke det faglige netværk.

Opdatér din viden om løsninger og muligheder på produktsiden. Få overblik over branchens spillere og mød samarbejdspartnere blandt leverandører, institutioner, organisationer og kolleger. Hen ved 170 leverandører viser hjælpemidler, teknologi og løsninger til mennesker med funktionsnedsættelser og deres hjælpere.

Fordyb dig i produktgrupper, som har din særlige interesse i den daglige praksis.
Leverandørerne viser løsninger – og du har mulighed for at afprøve, vurdere og sammenligne løsninger – at få tekniske detaljer og stille skarpt på detaljerne.

Tag den faglige puls i netværket af bruger- og interesseorganisationer.
Organisationerne har kridtet skoene og er klar til at give faglige in-put og at diskutere udvikling, uddannelse og faglighed fra hver sin vinkel.

Se, prøv, vurdér og diskutér årets nyheder sammen med dine kolleger, med brugerne, og med udviklere og designere af løsningerne. Flere virksomheder dyster igen i år om at vinde prisen for ”Årets Nyhed”.

Opdatér din faglige viden på seminarer og konferencer.
Hjælpemiddelkonferencen 2012 afholdes sideløbende med Health & Rehab. På messen tilbydes seminarer til fordybning og faglig viden om produkter, løsninger, processer og dilemmaer – fra Neater Arm Support  til Offentligt-Privat samarbejde, hvor langt er vi nået?

Stil skrapt på aktuelle områder, der interesserer dig mest.
Fokusområder med specielle, aktuelle emner med nyeste viden og løsninger byder på særlige aktiviteter om: Hjælpemidler, Indkøb, Hospitaler og Medico, og Design, arkitektur, forskning og udvikling i teknologi.

Karen Lyng, Ergoterapeut, MR
VELA, Vermund Larsen A/S

Yderligere information
Health & Rehab Scandinavia afholdes i Bella Center, København den 22. – 24. maj 2012.
Læs mere på http://www.health-rehab-scandinavia.com/

Kontakt:
Projektleder Erik Lehm, tlf. 40 28 47 88
Projektkoordinator Helle Pedersen, på tlf. 61 22 57 56
Næstformand hos DRGPer Buus, tlf. 20 30 65 39

 

 

Tags:

Dokumenter og links