Modemessen i Bella Center får ny salgschef

Henrik Boss bliver ny salgschef (Sales Group Manager) for Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) samt Copenhagen Fashion House i Bella Center. Henrik starter i den nye stilling 1. februar 2011.

Modemessen i Bella Center, Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) , får ny salgschef (Sales Group Manager). Henrik Boss starter i stillingen den 1. februar 2011 og får, som salgschef, ansvaret for CIFF, CIFFKIDS og Copenhagen Fashion House samt den daglige ledelse af salgsteamet med reference til salgs- og marketingchef Bolette Hvalsøe. Ansættelsen af den nye salgschef er et af mange nye tiltag, som sikrer den fortsatte udvikling af CIFF.

Henrik Boss, som er bosiddende på Frederiksberg, har flere års erfaring med salgsledelse i modebranchen, og har de seneste mange år bl.a. været direktør og partner i The Fashion Gallery ApS, hvor han har haft agenturer for flere internationale fashion brands – heriblandt Odd Molly.

Kontakt

Salgs- og marketingchef Bolette Hvalsøe, tlf. 32 47 23 01

Tags:

Om os

Bella Center A/SBella Center er Skandinaviens største messe- og kongrescenter, der årligt huser arrangementer af enhver art – det være sig alt fra messer med mode, mad, biler, både og ferie over store begivenheder som MTV Awards til danske og internationale kongresser som FN’s klimatopmøde COP15 og den olympiske IOC kongres. Bella Center A/S består også af Copenhagen Fashion House (permanente showrooms for mode) samt BC Design Center (permanent udstillingsplatform for møbler og interiør inkl. Skandinaviens første materialebibliotek), International House – et centralt beliggende kontorhotel med alle moderne faciliteter og kontorer i alle størrelser, Bella Center Services, som tilbyder catering for op til 15.000 gæster af gangen og Forum Copenhagen – et datterselskab siden 1997, hvor der bl.a. afholdes en lang række koncerter, udstillinger og fester. Seneste udvidelse af koncernen er Bella Sky Comwell Hotel Copenhagen - Nordens største hotelbyggeri, som blev indviet i foråret 2011.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links