Paul Rose gæster Ferie i Bella

I dykkerverdenen er det nærmest uundgåeligt ikke at have bemærket den utrolige dykker og ekspeditionsleder Paul Rose – omtalt som vor tids Jacques Costeau. Årets ferieudstilling, Ferie i Bella, præsenterer Paul Rose på Copenhagen Dive Show, hvor han holder foredrag.

Han bliver omtalt som vor tids Jacques Costeau, og der er ingen tvivl om, at Paul Rose er en både kendt og respekteret personlighed indenfor dykkerverdenen. Paul Rose gæster Copenhagen Dive Show på årets ferieudstilling i Bella Center (Ferie i Bella) fra den 11.-13. februar, hvor han holder foredrag om sine dykkeroplevelser.

En moderne opdagelsesrejsende
Paul Rose er en moderne opdagelsesrejsende. Udover at være professionel dykker og dykkerinstruktør er han også polarguide, bjergbestiger, områdeekspert og yachtskipper bare for at nævne nogle af hans specialer. Han har vundet stor hæder for sit arbejde og er bl.a. blevet tildelt HM The Queen’s Polar Medal og The Ness Award af The Royal Geographical Society.

Paul Rose var i 2010 aktuel i BBC’s populære tv-serie Oceans, hvor han som ekspeditionsleder udforskede verdens koralrev sammen med Philippe Costau, Lucy Blue og Tooni Mahta, og hans nye BBC serie Britain’s Secret Seas er lige på trapperne.

En levende formidler
Paul Rose er ikke kun en dygtig dykker og ekspeditionsleder. Han er også en erfaren foredragsholder, som fortæller på levende vis og forstår at holde sit publikum fanget. Den sympatiske englænder har masser af spændende historier at fortælle om sine oplevelser og bedrifter, og han formår at inspirere, informere, motivere og underholde på én gang.

Ud over Paul Rose præsenterer Copenhagen Diveshow også foredrag med Peter Collings, Rødehavets vragekspert og Phil Short, en af verdens dygtigste huledykkere.

Læs mere på www.ferieibella.dk


Presseregistrering til Ferie i Bella kan ske via nedenstående link: http://ferie.bellacenter.dk/press.aspx
Bemærk venligst, at registrering kun er mulig med gyldigt pressekort.

Kontakt:

Udstillingschef Bo Rasmussen, tlf. 32 47 21 34 eller email: bor@bellacenter.dk
Presseassistent Karin Rasmussen, tlf.: 32 47 26 11 eller email: kra@bellacenter.dk

Tags:

Om os

Bella Center A/SBella Center er Skandinaviens største messe- og kongrescenter, der årligt huser arrangementer af enhver art – det være sig alt fra messer med mode, mad, biler, både og ferie over store begivenheder som MTV Awards til danske og internationale kongresser som FN’s klimatopmøde COP15 og den olympiske IOC kongres. Bella Center A/S består også af Copenhagen Fashion House (permanente showrooms for mode) samt BC Design Center (permanent udstillingsplatform for møbler og interiør inkl. Skandinaviens første materialebibliotek), International House – et centralt beliggende kontorhotel med alle moderne faciliteter og kontorer i alle størrelser, Bella Center Services, som tilbyder catering for op til 15.000 gæster af gangen og Forum Copenhagen – et datterselskab siden 1997, hvor der bl.a. afholdes en lang række koncerter, udstillinger og fester. Seneste udvidelse af koncernen er Bella Sky Comwell Hotel Copenhagen - Nordens største hotelbyggeri, som blev indviet i foråret 2011.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links