Prinsesse Marie kårer Nordens dygtigste guldsmed

På Skandinaviens største messe for smykker og ure (Copenhagen Jewellery Fair), som afvikles i Bella Center, blev Nordens dygtigste guldsmed i dag kåret af intet mindre en Prinsesse Marie, som er projektor for messen. Og den heldige vinder blev Nina Meinertz.

Nordens dygtigste guldsmed blev kåret hertil eftermiddag af intet mindre end HKH Prinsesse Marie, som var på besøg på Skandinaviens største messe for smykker og ure – Copenhagen Jewellery Fair, som hun er projektor for.

 

Den heldige vinder af prisen, som bærer navnet Bella Nordic Jewellery Award, blev Nina Meinertz, der er udlært hos Rebecca Falck, men som i dag arbejder hos Ole Lynggaard. Hun blev præmieret med en pris på 50.000 DKK.

 

Vinderen har sammen med 6 andre finalister arbejdet i tre dage på at fremstille en ring - en opgave, som var stillet af guldsmed Kim Buck. Finalisterne er blandt andet bedømt på excellence, disciplin og vedholdenhed.

 

På Copenhagen Jewellery Fair i Bella Center blev også det mest innovative design fra en ny og ung designer hyldet med prisen BRAND NEW AWARD. Og her blev vinderen danske Anne Cohen for hendes ringe lavet af carbon og diamanter. Læs mere om Anne Cohen på www.annecohen.dk.

 

Efter fire begivenhedsrige dage med 7152 besøgende lukker Copenhagen Jewellery Fair ned hertil aften, men byder velkommen igen næste år fra den 25.-28. august 2011.

Om os

Bella Center A/SBella Center er Skandinaviens største messe- og kongrescenter, der årligt huser arrangementer af enhver art – det være sig alt fra messer med mode, mad, biler, både og ferie over store begivenheder som MTV Awards til danske og internationale kongresser som FN’s klimatopmøde COP15 og den olympiske IOC kongres. Bella Center A/S består også af Copenhagen Fashion House (permanente showrooms for mode) samt BC Design Center (permanent udstillingsplatform for møbler og interiør inkl. Skandinaviens første materialebibliotek), International House – et centralt beliggende kontorhotel med alle moderne faciliteter og kontorer i alle størrelser, Bella Center Services, som tilbyder catering for op til 15.000 gæster af gangen og Forum Copenhagen – et datterselskab siden 1997, hvor der bl.a. afholdes en lang række koncerter, udstillinger og fester. Seneste udvidelse af koncernen er Bella Sky Comwell Hotel Copenhagen - Nordens største hotelbyggeri, som blev indviet i foråret 2011.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links