Bella Sky hotel færdigbygges af fire mænd

Report this content

 

Begejstringen for den velkendte LEGO ®klods er ikke kun forbeholdt de små. Voksne med hang til at bygge med LEGO systemet kan også være med. I foreningen Byggepladen mødes voksne LEGO entusiaster for at bygge og dele deres hobby med andre LEGO fans. Og for tiden er fire medlemmer i gang med deres største byggeprojekt nogensinde – Nordens største hotel, Bella Sky Comwell – med hele 200.000 LEGO klodser.

LEGO® klodsen er mest for børn, men voksne med interesse for den velkendte klods kan også være med. Foreningen Byggepladen er et mødested for voksne LEGO entusiaster, som kan dele deres interesse for LEGO byggeri.

Det største projekt med 200.000 LEGO klodser

Medlemmerne af Byggepladen har gennem årene bygget mange forskellige projekter - alt fra Koldinghus til Fields. Og lige nu er de i gang med det største projekt nogensinde - byggeriet af hotellet Bella Sky Comwell.

LEGO modellen af Bella Sky Comwell bygges af fire medlemmer fra Byggepladen, og der skal bruges 200.000 LEGO klodser i alt til projektet.  Byggeriet er i fuld gang i skrivende stund og kan opleves på LEGO World i Bella Center, som afholdes i børnenes vinterferie (17.-20. februar 2011). På LEGO World vil den sidste del af hotelprojektet blive bygget færdig.

Fællesskabet i højsædet

Foreningen Byggepladen blev startet tilbage i 2003 og har i dag 400 medlemmer. Byggepladen blev opstartet med Carsten Straaberg som ankermand efter lang tids søgen efter et sted, hvor han og de andre kunne dele deres begejstring for LEGO klodsen.

I første omgang er Byggepladen et mødested på nettet, hvor der kan deles ud af erfaringer. Dernæst laver foreningen også forskellige arrangementer for medlemmerne i løbet af året, herunder byggedage og udstillinger, hvoraf LEGO World er et af de arrangementer, hvor medlemmerne kan vise deres byggeprojekter frem til et bredt publikum. Og i alt hvad foreningen foretager sig, har fællesskabet altid hovedfokus:

’’Med vores mødested på nettet og arrangementerne er foreningens formål at udbrede LEGO hobbyen og fællesskabet med andre LEGO fans’’, fortæller Carsten Straaberg.

www.byggepladen.dk     www.bellasky.dk        www.legoworld.dk

Kontakt:

Carsten Straaberg, Byggepladen, carsten@straaberg.dk

Sugasini Sooriyakumaran, Bella Sky Comwell sso@bellacenter.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links