BFGoodrich vender tilbage til Dakar Rallyet

Dækfabrikanten BFGoodrich fortsætter sin stræben efter "global dominans på grus" og går ind som officiel dækleverandør til Dakar Rallyet.

BFGoodrich, dækfabrikanten der skabte det første radialdæk til kørsel i terræn i 1976, og som har vist sit engagement i offroadløb med sejre jorden rundt, har besluttet at vende tilbage til Dakar Rallyet i 2017 som officiel dækleverandør.  

Når Dakar Rallyet starter i Paraguays hovedstad Asunción til januar, er BFGoodrich for alvor tilbage på konkurrencebilerne for første gang siden 2012. Endvidere vil BFGoodrich stille BFGoodrich Dakar Service Center til rådighed, hvor deltagerne får adgang til teknisk ekspertise 24 timer i døgnet. Det barske terræn og de uforudsigelige faktorer, deltagerne møder i løbet af det to uger og mere end 8.000 km lange hårde løb gennem tre lande, er netop de testbetingelser, BFGoodrich søger.  

- BFGoodrich har en lang historie inden for motorsportsløb, og med vores officielle tilbagevenden til Dakar Rallyet ser vi frem til at fortsætte vores globale engagement i terrænløb, siger Pascal Couasnon, chef for Michelin og BFGoodrich Motorsport.  

- Terrænrally er en særlig udfordring, og det her løb indeholder nogle af de mest komplekse terrænforhold i hele verden. Som i andre former for motorsportsløb, hvor BFGoodrich deltager, er vores engagement det samme i denne disciplin. Vi benytter fortsat alle de tekniske oplysninger, vi indhenter i løbslaboratorier verden over, til at udvikle ny teknologi og konstant forbedre vores produkter, mens vi tackler de mest vanskelige forhold.  

De BFGoodrich dæk, der vil blive benyttet i Dakar Rally 2017, omfatter dæk, der er blevet brugt og testet over hele jorden:  

BFGoodrich All-Terrain KDR2:  et unikt motorsportsdæk udformet specielt til terrænrallyløb. Det har samme egenskaber som BFGoodrich Baja T/A® KR2, men er udformet til at være lettere, og så har det et nyt dækmønster. Dækket er finjusteret til de øgede krav til køreegenskaber for lette køretøjer. Det er specielt udviklet til Peugeot og TOYOTA GAZOO Racing teamet i Dakar Rallyet.  

BFGoodrich All-Terrain KDR: ligesom KDR2 giver dette dæk godt greb i alle typer terræn, samtidig med at det er komfortabelt at køre på og stabilt ved opbremsning. Dækket er udformet til at modstå den ekstra belastning af dæksiderne, som især rammer de firehjulstrukne biler, der bruges af teamene Toyota/Overdrive, Mini X-raid og Mini ALL4.  

BFGoodrich Baja T/A KR2: dækket som dominerede Baja ørkenen, hjælper også førerne af tohjulstrukne buggyer i Dakar Rallyet. Mønsteret er udformet til at give maksimalt greb på blødt underlag og ekstrem beskyttelse mod skader på dæksiderne samt afbalancerede præstationer ved opbremsning og kurvekørsel.  

BFGoodrich vil udstyre cirka 300 biler, der deltager i Dakar Rallyet, med motorsportsdæk, som er udformet og konstrueret til at modstå belastningerne i terrænet. Teknologien overføres efterfølgende til mærkets almindelige forbrugerdæk, som har gummiblandinger og karkasser, der svarer til motorsportsdækkenes.  

De erfaringer, BFGoodrich har fået på den hårde måde, overføres derefter fra motorsportsdækkene til værdsatte forbrugerdæk som All-Terrain T/A® KO2, der er udviklet til at have lang levetid og ekstremt godt greb.  

Dakar Rallyet er måske verdens hårdeste laboratorium, men BFGoodrich ®  Tires konkurrerer for at vinde - ikke bare for at lære. Efter den første klassesejr i Paris-Dakar 1993 fulgte BFGoodrich op med et dusin totalsejre i Dakar, herunder ti sejre i træk fra 2002 til 2012.  

1993 :                BFGoodrich vinder FIA Cross-Country Rallies World Cup-mesterskabet for tohjulstrukne biler med Jean-Louis Schlesser samt sejren i samme kategori i Paris-Dakar Rallyet.
1999 – 2000 :     BFGoodrich vinder Dakar Rallyet med Jean-Louis Schlesser
2002 – 2003:     BFGoodrich vinder Dakar Rallyet med Hiroshi Masuoka i en Mitsubishi Pajero
2004:                BFGoodrich vinder Dakar Rallyet med Stéphane Peterhansel i en Mitsubishi Pajero og besætter både første-, anden- og tredjepladsen
2005:                BFGoodrich vinder Dakar Rallyet med Stéphane Peterhansel i en Mitsubishi Pajero
2006:                BFGoodrich vinder Dakar Rallyet med Luc Alphand i en Mitsubishi Pajero/Montero Evo
2007 :                BFGoodrich vinder Dakar Rallyet med Stéphane Peterhansel i en Mitsubishi Pajero/Montero Evo
2009:                BFGoodrich vinder Dakar Rallyet med Giniel de Villiers i en Volkswagen Touareg
2010:                BFGoodrich vinder Dakar Rallyet med Carlos Sainz i en Volkswagen Touareg
2011:                BFGoodrich vinder Dakar Rallyet med Nassar Saleh Al-Attiyah i en Volkswagen Touareg
2012 :                BFGoodrich vinder Dakar Rallyet med Stéphane Peterhansel i en Mini Cooper  

For yderligere information kontakt venligst:
Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta Wrangle
Telefon: 46 8 709 07 76, mobil: 46 8 709 07 40, e-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Om BFGoodrich® Tires
Med en mere end 100-årig tradition bag sig arbejder BFGoodrich® Tires målbevidst på at tilbyde højtydende dæk til dem, som har en passion for at køre i praktisk taget ethvert miljø. Ved at kombinere teknisk ekspertise med 45 års erfaringer fra motorsport kan BFGoodrich levere dæk til en lang række køreoplevelser, fra højtydende dæk til kørsel på offentlig vej til offroaddæk med et fælles tema: ekstreme præstationer. Opgradér dine præstationer med BFGoodrich og se, hvad vores dæk kan gøre for dig på www.BFGoodrichTires.com , Facebook www.Facebook.com/BFGoodrichTires eller Twitter, @BFGoodrichTires .

Tags:

Abboner

Multimedia

Multimedia

Citater

BFGoodrich har en lang historie inden for motorsportsløb, og med vores officielle tilbagevenden til Dakar Rallyet ser vi frem til at fortsætte vores globale engagement i terrænløb
Pascal Couasnon, chef for Michelin og BFGoodrich Motorsport