Bravida besøger Indien sammen med NGO'en WaterAid

Som en del af Bravidas samarbejde med organisationen WaterAid rejser fire Bravida medarbejdere i denne uge til Indien. Målet er at besøge nogle af de projekter, som WaterAid gennemfører for mennesker, der lever i nogle af verdens mest udsatte områder.

 løbet af en uge vil de fire Bravida medarbejdere sammen med WaterAid besøge sygehuse, sundhedsklinikker og områder, hvor WaterAid Indien arbejder. Derudover vil de også besøge områder, som endnu ikke har fået den hjælp, de behøver.

”Det er vigtigt, at vores medarbejdere får mulighed for at se og opleve, hvad Bravidas samarbejde med WaterAid rent faktisk fører til. I Norden er Bravida en del af samfundsudviklingen, når vi installerer og forbedrer tekniske løsninger i forskellige bygninger og anlæg. I Indien er der helt andre udfordringer, og rejsen bidrager til at give vores medarbejdere et indblik i, hvordan vi via vores støtte til WaterAid kan hjælpe samfund længere ude i verden,” siger koncern HR-chef i Bravida Ingegerd Engquist.

WaterAid er en global organisationen, som arbejder i lande, hvor rent vand og adgang til sanitet ikke er en selvfølge. Bravida samarbejder med WaterAid for at kunne bidrage til disse livsvigtige funktioner – også i lande, hvor Bravida ikke når ud med sine tjenester.

”På hospitaler her i Norden er det en selvfølge, at de hygiejniske forhold omkring vandinstallationer og sanitære forhold er helt i top. Jeg tror, det bliver en kæmpe kontrast at komme til en del af verden, hvor folk fortsat kæmper for blot at kunne få rent drikkevand. Det skal blive spændende at besøge indiske hospitaler og opleve, hvordan WaterAid arbejder med vand og sanitære forhold,” siger Jeppe Sølager Pedersen, VVS-afdelingsleder i Bravida.

Udover Jeppe, deltager Sandra Peine Andersen fra Bravida i Odense sammen med to kolleger fra Bravida i Sverige og to repræsentanter fra WaterAid.

For yderligere information kontakt venligst:

Morten Kjellev, kommunikationschef Bravida Danmark A/S. Mobil: +45 2525 2020 

Bravida er Nordens førende leverandør af installations- og serviceydelser med godt 10.000 medarbejdere, heraf omkring 1.700 i Danmark. Bravida leverer løsninger indenfor el, VVS, ventilation, Fire & Security, sprinkler, køl, kraft, baneteknik, energioptimering, teknisk ejendomdrift og fjernvarme.  Vi tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 150 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Om os

Bravida er Nordens førende leverandør af installations- og serviceydelser med godt 10.000 medarbejdere, heraf omkring 1.700 i Danmark. Bravida arbejder med løsninger indenfor el, VVS og ventilation og tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 150 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland. www.bravida.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links