Bravida Danmark kvartalsrapport, 1. kvartal 2018 – Stor vækst i omsætning og ordreindgang

Bravida koncernen har i dag offentliggjort kvartalsrapport 1, 2018. Resultatet for Bravida Danmark kan læses i denne pressemeddelelse.

I årets 1. kvartal steg Bravida Danmarks omsætning med 20 % til 707 MSEK (590 MSEK). Stigningen i omsætning er primært drevet af installationsvirksomheden.

Driftsresultatet for 1. kvartal steg med 19 % til 35 MSEK (30 MSEK), hvilket resulterede i en uforandret driftsmargin på 5,0 %.

Den store fremgang sker på trods af stærke sammenligningstal fra sidste år og selvom påsken i år lå i 1. kvartal.

Ordreindgangen steg med 70 % i 1. kvartal 2018 og blev på 845 MSEK (498 MSEK). Ordreindgangen består primært af mindre og middelstore ordrer både indenfor installationsprojekter og service. Bravida Danmark har dog vundet en stor ordre på Aalborg Universitetshospital til en værdi af 140 MSEK.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af 1. kvartal 18 % højere end samme periode året før og beløb sig til 1.891 MSEK (1.598 MSEK).

Administrerende direktør i Bravida Danmark Johnny Hey siger:

”Det er yderst tilfredsstillende, at vi endnu engang kan fremvise en stor omsætningsfremgang, samtidig med, at vi fastholder et godt indtjeningsniveau. Vi har fået mange nye opgaver i bogen, og nu handler det om at levere bedst muligt på disse opgaver. Derudover skal vi fortsat holde skarp fokus på at udvikle vores serviceforretning for at sikre en god balance mellem service- og installationsopgaver.”

Bravida koncernens samlede kvartalsrapport for 1. kvartal 2018 kan ses her.

For mere information kontakt venligst:

Mattias Johansson, koncernchef. Tlf: +46 8 695 20 00
Nils-Johan Andersson, CFO. Tlf: +46 70 668 50 75
Morten Kjellev, kommunikationschef Bravida Danmark. Tlf: +45 2525 2020

Bravida er Nordens førende leverandør af service- og installationsydelser med godt 10.000 medarbejdere, heraf omkring 1.800 i Danmark. Bravida leverer løsninger indenfor el, VVS, ventilation, Fire & Security, sprinkler, køl, kraft, baneteknik, energioptimering, teknisk ejendomsdrift og fjernvarme.  Vi tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 150 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Om os

Bravida er Nordens førende leverandør af installations- og serviceydelser med godt 10.000 medarbejdere, heraf omkring 1.700 i Danmark. Bravida arbejder med løsninger indenfor el, VVS og ventilation og tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 150 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland. www.bravida.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia