Bravida holder nordisk arbejdsmiljøuge

I denne uge involverer Bravida alle medarbejdere i en fælles arbejdsmiljøuge. I løbet af ugen bliver der lagt ekstra vægt på arbejdsmiljøspørgsmål, hvilket skal bidrage til at styrke Bravidas sikkerhedskultur.

Bravida har en nulvision når det gælder arbejdsmiljø; ingen medarbejder i Bravida skal rammes af fysisk eller psykisk dårligt helbred på grund af arbejdet. For at udvikle sikkerhedskulturen yderligere gennemføres der derfor en arbejdsmiljøuge i hele Bravida-koncernen.

”Alle vores medarbejdere skal kunne komme sunde og raske hjem fra arbejde. For at kunne nå dertil, skal vi tænke på vores arbejdsmiljø og hvordan vi passer på os selv og hinanden - hver dag. Arbejdsmiljøugen giver ekstra opmærksomhed og plads til, at vores medarbejdere kan samles omkring vores arbejdsmiljøarbejde og bidrage med viden, som vi kan have glæde af året rundt,” siger Mattias Johansson, koncernchef i Bravida.

I løbet af ugen bliver der gennemført hundredevis af aktiviteter på Bravidas arbejdspladser i Sverige, Norge, Finland og Danmark.

”Alle, der arbejder i Bravida har et fælles ansvar for at bidrage til en sikker og behagelig arbejdsplads. Derfor er det vigtigt, at alle bliver involveret. Det er i fællesskab, vi kan gøre en forskel og skabe forbedringer,” siger Magnus Hamerslag, chef for virksomhedsudvikling.

Arbejdsmiljøugen kører fra den 4. til den 8. september og tager udgangspunkt i fire overordnede områder: elulykker, faldulykker, skæreulykker og det psykiske arbejdsmiljø. Indenfor disse områder bliver der lavet forskellige aktiviteter i form af møder og distribution af informationsmaterialer. Derudover bliver der gennemført ekstra arbejdspladsbesøg og sikkerhedsrunderinger.

Morten Kjellev, kommunikationschef Bravida Danmark A/S. Mobil: +45 2525 2020 

Bravida er Nordens førende leverandør af installations- og serviceydelser med godt 10.000 medarbejdere, heraf omkring 1.700 i Danmark. Bravida leverer løsninger indenfor el, VVS, ventilation, Fire & Security, sprinkler, køl, kraft, baneteknik, energioptimering, teknisk ejendomdrift og fjernvarme.  Vi tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 150 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Om os

Bravida er Nordens førende leverandør af installations- og serviceydelser med godt 10.000 medarbejdere, heraf omkring 1.700 i Danmark. Bravida arbejder med løsninger indenfor el, VVS og ventilation og tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 150 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland. www.bravida.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links