C.W. Obel sælger Semco

C.W. Obel sælger Semco (København/Oslo 10. oktober 2002): Den nordiske installations- og servicegigant Bravida ASA køber C.W. Obels installations- og servicevirksomheder i Danmark og Sverige, Semco Danmark A/S, Prenad AB og Totalinstallatören AB. De købte virksomheder integreres i Bravida virksomheden, og styrker kundenes adgang til konceptet Bravida ASA har indtil nu haft sit tyngdepunkt i Norge og Sverige samt 230 medarbejdere i Danmark. Med købet af Semco Danmark bliver Danmark et lige så vigtigt marked for koncernen. - Det er vores mål at opbygge en stærk nordisk installations- og servicevirksomhed og gøre os gældende i konkurrencen med vores koncept: totalleverancer af tekniske løsninger. Med den position vi nu får på det danske marked, har vi også en unik mulighed for at følge vores nordiske kunder over landegrænserne, siger koncernchef i Bravida, Jan Kåre Pedersen. C.W. Obels installations- og servicevirksomhed i Danmark har i løbet af det sidste år været igennem en omstilling for at forbedre effektiviteten og resultaterne. Efter 1. halvår i år står det klart, at den danske Semco Danmark er på ret kurs. De svenske aktiviteter har i de senere år vist konstant gode resultater. - Jeg er glad for, at det er Bravida, som overtager virksomheden, når C.W. Obel A/S har besluttet at overlade installations- og servicevirksomheden til en aktør, der har sin kernevirksomhed på dette felt, siger adm. direktør for Semco Danmark, Jesper Haugaard. Jeg er meget optimistisk på vegne af Semco-virksomheden og medarbejderne, siger han. De købte virksomheder skal integreres i Bravidas eksisterende virksomhed. Ud over en styrkelse af Bravida-konceptet skal integrationen give såvel omkostningsbesparelser gennem sammenlægninger, fælles IT- systemer og indkøbsaftaler, som øget indtjening gennem udvidelse af kundedatabaser. - Bravida kommer under alle omstændigheder til at fortsætte jagten på overflødige omkostninger. Kun gennem styring af vore udgifter kan vi sikre arbejdspladserne, siger koncernchef Jan Kåre Pedersen. Semco Danmark, Prenad og Totalinstallatören er specielt stærke inden for el, VVS og ventilation, men har også kompetence inden for tele- og datanetværk, sikkerhed og automation. Købet er under forbehold for EU Kommissionens godkendelse. Se også C.W.Obels presseinformation; +45 33 33 97 97 For yderligere information, kontakt: Anne Karin Augland, informationsdirektør, tlf: +47 901 30 100 Sverre Auestad, informationsrådgiver, tlf: +47 976 88 910 Semco Danmark A/S: Jesper Haugaard, adm. direktør, tlf. +45 43 22 11 00 Prenad AB og Totalinstallatören AB: Bengt Nilsson, VD, tlf. +46 40 671 80 90 Koncernchef Jan Kåre Pedersen vil stå til rådighed for journalister i København, Hotel Neptun, Sankt Annæ Plads 18-20 fra kl. 15.00, torsdag 10. oktober. ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/10/10/20021010BIT00320/wkr0001.DOC http://www.waymaker.net/bitonline/2002/10/10/20021010BIT00320/wkr0002.pdf

Abboner

Dokumenter og links