Et resultat på NOK 591 millioner sender Bravida på en Sikker kurs mod børsen!

Et resultat på NOK 591 millioner sender Bravida på en Sikker kurs mod børsen! · Resultatstigning på 180%! · Forventet børsnotering i første halvår af 2003 (Oslo, den 7. marts 2002) Bravida-koncernen holder støt sin kurs mod den varslede børsnotering og har opnået et solidt driftsresultat på NOK 591 millioner for 2001. Det flotte resultat giver et dækningsbidrag på 4,9% mod 1,8% i 2000 (proforma). Koncernens fokus på synergi, omkostninger, effektivisering og markedstilpasning har dannet grundlag for de flotte tal. Driftsresultatet på NOK 591 millioner (EBITA) er en forbedring på NOK 380 millioner i forhold til Bravidas proformaresultat i 2000 (NOK 211 mil.) Bravida befæstede i fjor sin position som Nordens førende installations- og servicevirksomhed efter fusionen med den svenske virksomhed BPA i oktober 2000. Formålet med fusionen var at kunne opfylde kundernes behov for en totalleverandør af serviceydelser inden for IKT, tele- og datanet, el, VVS, ventilation og intelligente løsninger. Bravida er den første på markedet, som kan tilbyde totalleverancer, og vi oplever nu kundernes positive respons på vores totalleverandørkoncept. Vores position som "first mover" bekræftes af, at næsten 1/3 af alle nye aftaler i dag omfatter fra to til alle fagområder. Og udviklingen er accelereret jævnt i løbet af det seneste år. "Selvom vi leverer et tilfredsstillende resultat for vores ejere, står vi fortsat over for store udfordringer. Vi har næsten 13.000 medarbejdere spredt ud over hele Skandinavien, så vi er nødt til hele tiden at fokusere på effektivitet og markedstilpasning. På den anden side sætter vores geografiske spredning os i stand til at opfatte og opfylde kundernes behov hurtigere end nogen anden leverandør", siger koncernchef Jan Kåre Pedersen. "Det første hele driftsår efter fusionen fokuserede vi fuldstændigt på resultatforbedringer, men nu kan vi også begynde at tænke på toplinjen", afslutter koncernchefen. Koncernen omsatte for NOK 12 milliarder i 2001, hvilket stort set svarer til niveauet i 2000. Det forbedrede resultat skyldes ud over omkostningsbesparelser også, at koncernen gradvist er gået fra at levere rene installationstjenester til totalleverancer og løbende service- og driftsaftaler. Bravidas ledelse har tidligere varslet, at man sigter mod at opnå børsnotering inden udgangen af 1. halvår 2003. Yderligere informationer kan fås hos: Informationsdirektør Anne Karin Augland, Bravida ASA, tlf. +47 901 30 100 Finansdirektør Per Øseth, Bravida ASA. tlf. +47 952 28 535 ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/03/07/20020307BIT00320/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/03/07/20020307BIT00320/wkr0002.pdf

Abboner

Dokumenter og links