Burger King satser på dansk organisation

Burger King får for første gang en landechef for Danmark, hvor nyansatte Sofie Navardsen skal videreudvikle det flammegrillede burgerkoncept under danske faner.

Selv om Burger King har drevet restauranter i Danmark i mange år, har der ikke tidligere været en dansk organisation til at drive markedsføringen. Det bliver ændret nu, hvor Burger King får en dansk markedschef i form af Sofie Navardsen.

-   Jeg glæder mig til at videreudvikle et brand med så mange gode historier at fortælle, og hvor produkterne står stærkt i forhold til konkurrenternes, siger Sofie Navardsen.

Med et udgangspunkt i danske madvaner og præferencer skal hun styrke den danske markedsføring og udvikle en skarp dansk identitet for populære produkter som Whopper og de velkendte, flammegrillede bøffer.

Bag Burger King i Danmark står King Food A/S, der har den nordiske Master Franchise-aftale med Burger King Worldwide. Sven Hars, der er markeds- og kommunikationsdirektør for King Food A/S i Skandinavien, siger :

- Med en dansk landechef tager vi hul på en ny æra for Burger King i Danmark, hvor vi nu givet os selv endnu bedre rammer for de kommende års ambitiøse vækstmål. Her vil vi erobre markedsandele ved at fokusere på de elementer, hvor vi kvalitetsmæssigt skiller os ud i markedet.

Burger King har på nuværende tidspunkt 30 restauranter i Danmark, hvilket er en tredobling i forhold til for få år siden. I fremtiden vil der blive åbnet endnu flere restauranter hvert år.

For yderligere kommentarer, kontakt: 
Sofie Navardsen, markedschef for King Food A/S

sofie.navardsen@kingfood.dk

For billeder og yderligere informationer, kontakt:                           
Nikolai Gaardboe Johnsen, pressekontakt

+45 23 32 11 63, nikolai.johnsen@mslgroup.com

BURGER KING WORLDWIDE HOLDINGS, INC.
Burger King, der er grundlagt i 1954, er verdens næststørste kæde af fastfood-restauranter. Som det originale hjemsted for Whopperen, driver Burger King mere end 12.600 restauranter og betjener over 11 mio. gæster på daglig basis i 83 lande. I Danmark findes der 30 restauranter fordelt over hele landet, og der er flere på vej. Ca. 95 % af Burger Kings restauranter er ejet og drevet af selvstændige franchisetagere, hvoraf mange er familieejede virksomheder, der har drevet restauranter i årtier. For flere informationer om Burger King, besøg www.burgerking.dk eller følg os på Facebook og Twitter .


Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia