.

 

Klik her , hvis du ikke kan læse pressemeddelelsen.
Pressemeddelelse Aarhus ,
14. april 2011
Hvor kommer McDonald’s pommes frites egentlig fra?

Kirsten Petersen, der sammen med sin mand Kim ejer 11 McDonald’s restauranter i Aarhus og Aalborg skal til september besøge McDonald’s tyske leverandør af pommes frites. Og hun skal have en gæst med, der har lyst til at se, hvordan de hele kartofler bliver til pommes frites og samtidig tjekke, at kvaliteten er så høj, som McDonald’s lover.

Aarhus den 14. april, 2011 – Kirsten Petersen, der med sin mand Kim ejer 11 McDonald’s restauranter i Aalborg og Aarhus, er McDonald’s kvalitetsambassadør for pommes frites. Hun skal til Tyskland og besøge McDonald’s leverandør af pommes frites, tyske Agrarfrost, sammen med McDonald’s kvalitetschef, Susanne Houlberg, og en McDonald’s gæst.

Hun og gæsten skal fungere som ”kvalitetstjekkere”, der rapporterer til McDonald’s øvrige gæster, så alle kan få et blik bag de gyldne buer og se, hvordan maden hos McDonald’s bliver til. For Kirsten Petersen er det helt naturligt, at man som gæst skal have mulighed for at få indsigt i, hvor maden hos McDonald’s kommer fra.

Der er mange myter om maden hos McDonald’s. Myter, der ikke har noget med virkeligheden at gøre. For virkeligheden er, at vi går ekstremt meget op i at bruge råvarer af højeste kvalitet til den mad vi serverer for vores gæster. Derfor vil vi gerne vise, hvor maden kommer fra. Derfor tager jeg nu en gæst med til Tyskland, så vi sammen kan se, hvordan vores pommes frites bliver til, ” fortæller Kirsten Petersen.

Et af de produkter, som Kirsten ved, at gæsterne – og hun selv - er allergladest for, er pommes frites. Så derfor er det naturligt, at Kirsten er blevet McDonald’s kvalitetsambassadør for kartofler.

McDonald’s er jo med rette kendt for at have de bedste pommes frites, og det skyldes jo både nogle super gode råvarer og en god håndtering i køkkenet. Jeg kender køkkenrutinerne ud og ind, så jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvordan en kartoffel bliver til pommes frites. Og ikke mindst, den udvælgelse, der sker, så kun de bedste pomme frites ender hos McDonald’s, ” fortæller Kirsten Petersen.

Fire andre gæster skal også af sted
McDonald’s Danmark er i færd med at rekruttere fem danske gæster, der med rygsækken pakket med kamera, notesblok og en masse spørgsmål er klar på at besøge McDonald’s råvareleverandører rundt om i Europa. Kvalitetstjekkerne får muligheden for med egne øjne se råvarerne, produktionen, og hvordan det bliver en af ingredienserne i McDonald’s mad. Og så får de selvfølgelig mulighed for at stille alle de spørgsmål, som de og andre gæster har til maden.

Alle er velkomne til at søge om at blive en af de fem kvalitetstjekkere, der kræves ingen forkundskaber - kun nysgerrighed. Der kan søges frem til den 1. maj via www.mcdonalds.dk


Yderligere oplysninger
Franchisetager Kirsten Petersen
Tlf. 40 620 620

Om McDonald’s Danmark
McDonald’s åbnede den første restaurant i Danmark den 15. april 1981 på Vesterbrogade i København. I dag har McDonald’s Danmark 23 franchisetagere, 83 restauranter, 4.000 medarbejdere og 160.000 gæster hver eneste dag.
I 2010 blev McDonald’s kåret til Danmarks 4. bedste arbejdsplads i ”Great place to Work”.

Læs mere om McDonald’s på www.mcdonalds.dk eller på McDonald’s fanpage på Facebook www.facebook.com/mcdonaldsdanmark

 

Tags:

Abonner