.

 

Pressemeddelelse København,
17. april 2011
Oplev en burger som den smagte i 50’erne hos McDonald’s
McDonald’s lancerer mandag en burger, der smager som dengang din mormor var ung. Den er baseret på en opskrift der bringer minder frem om den originale McDonald’s restaurant i Chicago i 1955.

Det er 30 år siden at McDonald’s åbnede sin første restaurant i Danmark, men i USA kunne gæsterne i Chicago allerede i 1955 opleve den verdensberømte kombination af oksekød, grøntsager, dressing og brød serveret under navnet McDonald’s.

Nu har McDonald’s puttet 50’erne på burgerform og lancerer mandag ”1955” – en ny burger, hvor løgene er blevet grillet, og der er blevet plads til en stor bøf af 100 procent rent oksekød.


Download billedet
i høj opløsning
Siden 1955 har McDonald’s langet masser af mad over disken. De originale burgere som Big Mac, Cheeseburger og Hamburger er stadig blandt de mest populære, men der er også efterspørgsel efter andre varianter. Selv om ”1955” er ny, har McDonald’s forsøgt at fastholde den originale smag, som den blev serveret på McDonald’s første restaurant.

”Vi vil gerne give danskerne mulighed for at prøve en burger, der både i smag og tekstur bringer minder frem om dengang McDonald’s var en lille restaurant i Chicago. Vores gæster har efterspurgt mad fra dengang mormor var ung og det forsøger vi at give dem. Vi har fundet tilbage til vores rødder, og er begejstrede over at vi i Danmark som et af de første steder i verden har fået lov til at tilbyde danskerne en burger, der bringer nostalgien frem”, siger marketingdirektør Joachim Knudsen.


For mere information kontakt venligst:
Sara Helweg-Larsen
Kommunikationsdirektør,
McDonald’s Danmark A/S
Telefon: 22 14 00 00
e-mail: sara.helweg@dk.mcd.com

Fakta om McDonald’s i Danmark
Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er 83 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 75 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og har omkring 160.000 gæster om dagen.

Følg McDonald’s på facebook.com/mcdonaldsdanmark og find flere fakta om McDonald’s på www.mcdonalds.dk
 
 

Abonner